Afskrivningsfejl i vurderingsrapport

Om etablering, salgsværdi, lovlighed og dokumentation.

Afskrivningsfejl i vurderingsrapport

Indlægaf Meriam » 25/06/2012 23:28

Hjælp!

Resume: Hvad gør man når vurderingsrapporten er ukorrekt?

Problem kort fortalt: Løsøre indgår pludselig som tilpasset løsøre og hårde hvidevarer er afskrevet over 20 år.

Håber nogen kan hjælpe med at besvare vores nedenstående spørgsmål!

Vi har netop underskrevet salgsaftale på en andelsbolig hvor der er for over 300.000kr i forbedringer. Vi kan nu se at vurderingsrapporten er ukorrekt udfærdiget. Det virker som om dette er den nye "sofistikerede" måde at få penge under bordet på! Hvad gør man så???

Vi overtager først lejligheden om nogle uger, så vi har stadig de 14 dage (efter overdragelsen) til at "fremlægge" sagen for sælger.

Jeg håber der er nogen som kan hjælpe os med nedenstående.

Vurderingsrapporten er udarbejdet af en "professionel" vurderingsmand/arkitekt firma. Vi kan dog se, at rapporten indeholder mange fejl i forhold til ABF-håndbogens anbefalinger, hvilke andelsboliforeningens vedtægter henviser til.

Dette mener vi må være forkert afskrevet:

1. Der er for fire år siden lavet køkken-alrumfor 230.000kr. Heraf står skabe, borde og faste hvidevarer som en samlet post til 155.000kr i vurderingsrapporten og alt afskrives over 20 år. Opvaskemaskine, køle/fryseskab og emhætte integreret i køkkenet er altså afskrevet over 20 år. Burde disse hårde hvidevarer ikke være afskrevet over 10 år?

2. Hvis vi fra sælger kan fremskaffe kvitteringer på disse hvidevarer, burde vurderingsmanden så ikke rette rapporten og vi kan kræve det for meget betalte tilbage af sælger?

3. Ved henvendelse sagde vurderingsmanden at han havde fået fremvist en samlet regning på køkkenet (inkl hårde hvidevarer) og deraf afskrevet det således. Vi mener dette er uprofessionelt/sjusket arbejde. Han burde vel have spurgt efter kvitteringer eller have skønnet værdien af de hårde hvidevarer og afskrevet disse over 10 år, eller???

4. Hvilken afskrivningskurve anvendes til nedenstående ting (de er nemlig også bare kommet med i den samlede afskrivning på 20 år)?
El-skuffer opsat i køkken, altså med en el-motor (1200kr/motor) tilsluttet hver enkelt skuffe.
Quooker (leverer kogt vand) installeret i køkken.

5. Der indgår også en del ting i rapporten som ifølge ABF-håndbogen faktisk er løsøre.
Der er klædeskabe i soveværelset, som står op af væggen. De er ikke indbyggede i en niche, opsat væg-til-væg elleromgivet af en gulvliste eller andet. De kan fjernes bare ved at blive "båret væk" og man vil ikke kunne se at de har stået noget. Er disse da løsøre?

6. Der er en post i forbedringsrapporten som hedder "seng+væg+ekstra skabe" til 17000kr. Sælges tager sin dyre elevationsseng og sengestel med. Så skal vi vel ikke betale for denne seng?

7. Spørgsmål vedr slidtage
Vurderingsmanden har bare opdateret en gammel rapport,som stammer fra to år tidligere, hvor han var ude og besigtige lejligehden. I den gamle rapport står der at "gulve er slebet og lakeret". I mellemtiden har sælger malet gulvet hvidt i køkken og det er nu helt slidt ned der, hvor de har gået meget. Det kræver en ekstraordinær genopretning (afhøvling) af få gulvet tilbage til "slebet og lakeret" tilstand. Burde vi få et afslag fordi vurderingsrapporten forudsætter at "gulve er slebet og lakerede"?

8. Har vi krav på at få udlevet kvitteringer på de ting, hvor købsprisen ifølge vurderingsrapporten er dokumenteret?

9. Har vi krav på at få udlevet kvitteringer på hårde hvidevarer?

10. Er det bestyrelsen (såfremt de er enige med os), som skal bede vurderingsmanden om at udarbejde en ny korrekt rapport? Eller er vi nødt til at hyre en advokat?

11. Der bliver kun tilbageholdt 30000kr til sikkerhed for mangler etc men vil man egentlig ikke kunne få et større beløb tilbage hvis bestyrelsen/ny vurderingsrapport viser at man har krav på dette? Købesummen indbetales til og er vel hos administrator indtil 14 dage efter overdragalse?.

Vi sætter virkelig stor pris på jeres hjælp.

Mvh

Meriam
Meriam
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 25/06/2012 22:00

Fejl i vurderingsrapport, Hvem er ansvarlig???

Indlægaf Meriam » 11/07/2012 23:25

Hvad gør man når vurderingsrapporten indeholder fejl?

Er det bestyrelsen eller vurderingsmanden der har ansvar for dette?

Er det i sidste ende sælger som skal betale restance beløbet til køber?

Vi har købt en andelslejlighed hvor der er forbedringer for over 300000kr. Ved nærlæsning af vurderingsrapporten (udarbejdet af en såkaldt professionel vurderingsmand, arkitekt) ses det, at noget vi vil betegne som løsøre (seng og garderobeskab, ikke indbygget) indgår som forbedringer. Sælger tager sengen med og garderobeskabet har vi sagt vi ikke ønsker at overtage.

Endvidere er hårde hvidevarer (for ca 70.000kr) afskrevet over 20 år og ikke 10 som vist er almindeligt. Ved henvendelse sagde vurderingsmanden at han havde fået fremvist en samlet regning på køkkenet (inkl hårde hvidevarer) og deraf afskrevet det således. Vi mener dette er sjusket arbejde. Han burde vel have spurgt efter kvitteringer eller have skønnet værdien af de hårde hvidevarer og lige meget hvad have afskrevet disse over 10 år, eller??? Andelsforeningen har ikke en regelom at hvidevarer skal afskrives over 20 år. De henviser til ABF-håndbogen.

Vi overtager først lejligheden om nogle uger, så vi har stadig de 14 dage (efter overdragelsen) til at "fremlægge" sagen for sælger mm.

Vi aner ikke hvad vi skal gøre. Det handler om ganske mange penge og vi er nervøse for hvordan det vil gå.

Vi sætter virkelig stor pris på jeres hjælp.

Mvh

Meriam
Meriam
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 25/06/2012 22:00

Indlægaf alibonati » 12/07/2012 08:52

Hej Meriam

Jeg har ikke de kompetencer, du efterspørger, men eftersom det er sommerferietid (også her), vil jeg råde dig til at kontakte en advokat.
alibonati
Novice
Novice
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: 6/07/2009 12:46

Indlægaf molan » 17/07/2012 11:19

”Hvad gør man når vurderingsrapporten indeholder fejl?”

Får lavet en ny vurderingsrapporten uden fejl og difference tilbagebetales af andelsforeningen som skal tilbageholde beløbet indtil der findes en afklaring.

”Er det bestyrelsen eller vurderingsmanden der har ansvar for dette?”

Der afhænger af fra hvis side du ser det, fra din side er det bestyrelsen eller foreningen, men de kan skubbe aben videre til vurderingsmanden som har det professionelle ansvar og erstatningspligt. Altså du får penge af bestyrelsen og bestyrelsen får penge af vurderingsmanden.

”Er det i sidste ende sælger som skal betale restance beløbet til køber?”

Ja, det skal jo tages af salgssumme, da prisen ellers vil være over den lovlige maksimalpris.
Løsere regner ikke med i den lovlige maksimalpris, og en sælger kan/ må ikke betinge købet af løsøre ihht. Andesboligloven.

”Endvidere er hårde hvidevarer (for ca 70.000kr) afskrevet over 20 år og ikke 10 som vist er almindeligt. Ved henvendelse sagde vurderingsmanden at han havde fået fremvist en samlet regning på køkkenet (inkl hårde hvidevarer) og deraf afskrevet det således. Vi mener dette er sjusket arbejde. Han burde vel have spurgt efter kvitteringer eller have skønnet værdien af de hårde hvidevarer og lige meget hvad have afskrevet disse over 10 år, eller??? Andelsforeningen har ikke en regelom at hvidevarer skal afskrives over 20 år. De henviser til ABF-håndbogen.”

Afskrivning af køkken er normalt 20 år, og hvidevare 10 år, men det er ingen klare regler om det. Så man kan ikke efter en handelsaftale sige at det er forkert og forlange penge tilbage på den baggrund. Hvis hvidevare ikke er indbygningsdele er de desuden løsøre.

”Vi overtager først lejligheden om nogle uger, så vi har stadig de 14 dage (efter overdragelsen) til at "fremlægge" sagen for sælger mm.”

Ja og bestyrelsen skal straks informeres, hvis der er tale om en egentlig overpris er det ingen forældelsesfrist så længe at man reagere inde for 6 måneder efter at man er blevet bekendt med at der er tale om en ulovlig pris. Erstatningskrav ved ulovlig pris kan først rettes mod sælger, men det er i sidste ende et mellemværende mellem køber og andelsforeningen som er erstatningsvarlig. Andelsforeningen kan så gøre regres mod sælger. Andelsforeningens bestyrelse har desuden godkend prisen i hht. andelsloven og er derfor erstatningspligtigt overfor køber, hvis de har en bestyrelsesansvarsforsikring vil den så dække erstatningen ellers er det sådan set bestyrelsen selv der må punge ud.
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15

Re: Afskrivningsfejl i vurderingsrapport

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 14/09/2012 14:36

men det er i sidste ende et mellemværende mellem køber og andelsforeningen som er erstatningsvarlig. Andelsforeningen kan så gøre regres mod sælger. Andelsforeningens bestyrelse har desuden godkend prisen i hht. andelsloven og er derfor erstatningspligtigt overfor køber, hvis de har en bestyrelsesansvarsforsikring vil den så dække erstatningen ellers er det sådan set bestyrelsen selv der må punge ud.

Det er jeg ikke enig i. Udgangspunktet er, at det er en sag direkte mellem køber og sælger - kun i sjældne tilfælde kan der blive tale om erstatningspligt for andelsboligforeningen.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Re: Afskrivningsfejl i vurderingsrapport

Indlægaf molan » 15/11/2012 18:20

Admin. Jens Arentoft skrev:
Det er jeg ikke enig i. Udgangspunktet er, at det er en sag direkte mellem køber og sælger - kun i sjældne tilfælde kan der blive tale om erstatningspligt for andelsboligforeningen.


Det afhænger jo af om man ser andelsforening som den egentlig sælger eller ej, der er i hvert fald Løvendahl udgangspunkt.

I øvrigt mener jeg det professionelle rådgiveransvar for vurderingsrapporten hviler på den "professionelle" vurderingsmand/arkitekt, som holder det primært erstatningsansvar, hvis det endelig skal derhen. Men det foregå efter min meningen stadig via andelsforeningen som erstatter køber, og dernæst søger regres hos vurderingsmand/arkitekt.

Men hvad siger retspræcedens for den salgs sager?
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15


Tilbage til Forbedringer og løsøre i lejligheden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron