Manglende fuger+fugtskade/klimasanering

Om etablering, salgsværdi, lovlighed og dokumentation.

Manglende fuger+fugtskade/klimasanering

Indlægaf hvagørvinu » 23/06/2015 14:10

Hvem skal betale for klimasanering, samt udbedring af følgeskader pga. en fugtskade, der er opstået pga. tidligere ejers manglende vedligehold af fuger i baderum?

Vurderingsmand havde inden salg pålagt sælger at fuge baderum. Ved en ny vurdering indenfor de første 14 dage efter overdragelsen, grundet mange fejl og mangler i lejligheden, beskrev vurderingsmanden at fugerne var lavet, men ikke udført håndværksmæssigt korrekt. Ligeledes indstiller han, at der skal tilbageholdes 30.000 kr. til udbedring af skaden, men at dette beløb ikke kan fastsættes, før skadens omfang foreligger. Han kan ikke sige, hvad baggrunden for skaden er.

Firmaet der efterfølgende har lavet skimmelsvampsrapporten konkluderer, at skaden skyldes de manglende fuger. Der er 22% fugt i træ, som gips er monteret på, og der forekommer giftig skimmelsvamp. Beboerne må dog gerne opholde sig i lejligheden, til renoveringen påbegyndes.

Ny andelsejer er af Administrator blevet pålagt at udbedre skaden, der via tilbud beløber sig til 200.000 kr. Der er i tilbuddet ikke taget højde for evt. skade på bærende konstruktioner i gulvkonstruktion eller andre ting, der måtte dukke op. Skaden skal være udbedret inden 1/9..
Administrator har meddelt, at forsikringsselskabet ikke dækker, da skaden ikke er opstået pludseligt. De siger, at der samlet er tilbageholdt 50.000 kr af købssummen, der skal dækkes en masse mangler, som skal bringes i orden. Men sagen om skimmelsvamp skal ny ejer selv føre mod tidligere ejer.

Bonusinfo:
Underboen har en skjold på deres loft, svarende til baderummet ovenover og har påtalt denne til bestyrelsen ved deres indflytning for et år siden, men har aldrig hørt fra bestyrelsen vedr. denne.
Det er ikke tidligere ejer, der har etableret baderummet, men ejeren før ham.

Hvad sker der, hvis konstruktionen mellem etagerne har taget skade? Er det så også ny andelsejer, som skal udbedre dette?

Kan det virkeligt passe, at en tidligere ejers manglende vedligehold betyder, at nuværende ejer skal betale 200.000 af egen lomme, og derefter føre en sag mod tidligere ejer? Og hvad er udsigterne til at få ret?

Jeg håber på, at der sidder nogle med juridiske kompetencer klar til at svare på dette.

På forhånd tak
hvagørvinu
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 23/06/2015 13:12

Re: Manglende fuger+fugtskade/klimasanering

Indlægaf molan » 24/06/2015 09:21

hvagørvinu skrev:Hvem skal betale for klimasanering, samt udbedring af følgeskader pga. en fugtskade, der er opstået pga. tidligere ejers manglende vedligehold af fuger i baderum?


Det skal i første omgang den nuværende andelshavere, men denne kan forsøge at gøre regres mod den tidligere andelshaver hvis det kan siges at være en skjult mangel som koster penge. Evt. hvis der er betalt fuldpris for andelen, så gå efter reglerne om overpris.
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15


Tilbage til Forbedringer og løsøre i lejligheden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster