Vores bestyrelse har, uden beslutninger på gen.fors./bestyrelsesmøde, meddelt andelshaverne, at foreningen har købt 4 andele og renoveret dem, så vidt vi kan regne ud med en budgetoverskridelse på knap 1½ mill. samt tomme andele i op til ½ år.
Har andre erfaringer med foreningsopkøb/renovering af andele?
Andelene er vurderet, med store beløb for mangler. Skal disse beløb trækkes fra forbedringer, når andele sælges videre? eller tilfalder de foreningen? Kan tomgangshusleje skrives på ny andelshavers regning?
Der er slået plader direkte på lofter samt et par vægge = ekstraordinær opretning for ca. 75.000 kr. I et vedligeholdelseskatalog, vedtaget på gen.fors. kræves at fladebeklædningen fremstår hel og ubrudt. Kan det hævdes om rå gipsplader uden puds eller anden behandling?
Kan bestyrelsen nægte andelshavere adgang til vurderingsrapporter, salgsopstillinger, driftsregnskaber etc.?
Tak for et rigtigt godt, seriøst debatforum.