Jeg har købt mine naboers lejlighed mhp. sammenlægningen. Efter overtagelsen konstaterede jeg, at der var et ulovligt sænket loft af træ i stuen (jvf. etagebyggeri). Dette gjorde jeg opmærksom på i det efterfølgende interne mangellistesyn.
Efter nu at have revet træloftet ned, ser jeg desværre, at der er flere store, dybe huller i det oprindelige pudsede loft ovenover. Værst er en 30 x 400 cm lang bræmme, der strækker sig hen over hele loftet, hvor en tidligere skillevæg antageligvis har hæftet. Hullerne går gennem puds, siv m.m., og jeg kan nærmest kigge op til hulrummet ovenover og se overboens gulvplanker.
Jeg ved med sikkerhed, at hullerne/det sænkede loft ikke er udført af de forrige ejere, men sandsynligvis lavet for år tilbage, måske endda inden andelsboligforeningen blev stiftet.
Ikke desto mindre ser jeg reparation af hullerne m.v. som en udbedring af decideret skade og ikke så meget som en "forbedring".
Kan jeg kræve, at andelsforeningen træder til og betaler for udbedringen af skaderne? Jeg har jo ingen som helst andel i loftets tilstand, og har netop måttet fjernet træloftet pga. diverse reglementer.
Jeg har bl.a. også som køber i sin tid efter reglerne måttet betale en sagkyndig ekstern vurderingsmand for syn af lejlligheden inden salget, som burde have konstateret div. mangler ved loftet.
mvh