Ulovligt badeværelse

Om etablering, salgsværdi, lovlighed og dokumentation.

Ulovligt badeværelse

Indlægaf Mingo » 10/03/2005 12:15

Jeg har pr. 1. februar købt en andelsbolig, hvor der er sket flere ombygninger. Bl.a. er badeværelset blevet udvidet i 1997, og der er siden sket flere "forbedringer".

Igennem forhandlingsprocessen har sælger gentagne gange forklaret mig, at alle forbedringer er sket i hht. gældende lovgivning, og at alt er godkendt. Desværre tænkte jeg ikke over at bede om disse godkendelser på skrift.

Nu har jeg - ved en tilfældighed - haft en VVS-mand til at kigge på badeværelset, og han har påpeget flere ulovligheder. Han mener, at udbedringerne vil løbe op i ca. kr. 65.000. Jeg har også været i dialog med en rådgivende ingeniør, som ikke har set badeværelset, men han mener, at der er flere af de forhold som VVS-manden påpeger, som ikke er decideret ulovlige men ikke er i overensstemmelse med gældende vejledning/normer.

Mine spørgsmål er af juridisk karakter:
Hvilke rettigheder har jeg, hvis der er forhold, der er ulovlige?
Hvilke rettigheder har jeg, hvis der er forhold, der er ikke ulovlige men ikke i overensstemmelse med nutidige vejledninger og normer?

Jeg glæder mig til en masse svar!
Mingo
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 10/03/2005 11:50
Geografisk sted: København

Indlægaf HansL » 11/03/2005 00:20

Hvis lejligheden er behæftet med mangler, har du krav på nedslag i prisen svarende til det som det koster at udbedre manglerne. Hvis du ikke har fået nedslag i prisen, har du betalt overpris. Det er ikke lovligt at forlange overpris for en andelsbolig, og du skal fremsætte dit krav over for sælger inden 6 mdr. efter overtagelsen.

Hvis noget er ulovligt, eller ikke kan godkendes af myndighederne, eller lovpligtigt papirarbejde ikke er udført (ansøgning samt accept fra kommune), så foreligger der en mangel.

Hvis arbejdet ikke er decideret ulovligt, men der er andre klagepunkter, f.eks. hvis den håndværksmæssige udførelse er dårlig (køkkenskabe skævt monteret, sjusket tilpasning af lister, mangelfuld udspartling af væg før montering af filt...) - ja så kan det være svært at afgøre, hvor slemt det skal være, for at man kan forlange prisnedslag. Måske skal man der foretages syn og skøn - kan andre svare på, om det er muligt efter at boligen er overtaget?
Venlig hilsen
HansL
HansL
Moderator
Moderator
 
Indlæg: 237
Tilmeldt: 19/03/2004 17:18
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 11/03/2005 01:11

Du skal snarest fremsætte krav overfor sælger, men dokumentation for kravets rigtighed. Byggearbejdet skal overholde love, vejledninger og normer, så tag det hele med i dit krav.

Hvis sælger afviser at betale skal du udtage stævning. Retten kan så udpege en skønsmand som skriftligt besvarer parternes spørgsmål om badeværelset og forbedringerne.

Som HansL skriver, forældes dit krav efter 6 måneder.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg


Tilbage til Forbedringer og løsøre i lejligheden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst