Vi er kommet i den heldige situation, at vi har fået mulighed for at bytte vores andel internt. Vi bor nu i en 84 m2 stor lejlighed og vil bytte til en 120 m2. Vi vil flytte til noget større grundet familieforøgelse, og ham, vi vil bytte med, synes han sidder for dyrt.
Bestyrelsen i vores foreningen har modsat sig dette interne bytte mundtligt. Vedtægterne siger klart, at man må bytte, men præciserer ikke betingelserne for dette. Formanden har forklaret, at der har været praksis at kræve, at man skal have boet i lejlighed i 2 år, før man må bytte, under henvisning til lejelovens paragraf 73.
Mit spørgsmål er, om bestyrelsen kan modsætte sig vores bytte uden at give en skriftligt redegørelse for, at de har begrundet mistanke om at byttet kun tjener at omgå den interne venteliste? Hvis bestyrelsen ikke kan føre bevis for, at vi "snyder", bør de så ikke tillade byttet? Kan bestyrelsen have en praksis, hvor de kræver 2 års beboelsen uden dette er nedfældet i vedtægten?
Jeg vil lige nævne, at vi kun har boet i vores lejlighed i 15 måneder, men har været medlem af foreningen i snart 4 år (vi har tidligere flyttet internt).
På forhånd tak...