Hej
Min kæreste og jeg fået tilbudt en genial 4 værelses 104m2 stor andelslejlighed på 4. sal i bytte for vores 70m2 store 2½ værelses andelslejlighed på 1.sal. Den ene halvdel af parret der vil bytte er dårligt gående, og de søger derfor desperat efter en lavere liggende lejlighed.
Vi er i den fødedygtige alder, så det her er en once-in-a-lifetime mulighed!!
Men... Foreningens vedtægter har følgende ordlyd:
"Fremleje:
§ 10
(10.1) En andelshaver må hverken helt eller delvis overlade brugen af boligen til andre end medlemmer af sin husstand, medmindre han er berettiget dertil efter stk. 2 og stk. 3.
(10.2) En andelshaver er berettiget til at fremleje eller -låne sin bolig med bestyrelsens tilladelse, som kun kan gives, når andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende. Bestyrelsen skal godkende fremlejetageren og betingelserne for fremlejemålet. Godkendelse gives for et år ad gangen og den samlede fremlejeperiode kan højst udgøre 2 år.
(10.3) Fremleje eller -lån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen på de af denne fastsatte betingelser."
Og yderligere:
" Overdragelse:
§ 12
(12.1) Ønsker en andelshaver at fraflytte sin bolig, er han berettiget til at overdrage sin andel efter reglerne i § 12.2 til en anden, der bebor eller samtidig med overdragelsen flytter ind i boligen. Bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver, men nægtes godkendelse, skal en skriftlig begrundelse gives senest 3 uger efter, at bestyrelsen har modtaget skriftlig meddelelse om, hvem der indstilles.
(12.2) Fortrinsret til at overtage andel og bolig skal gives i nedenstående rækkefølge:
A) Personer der er beslægtet med andelshaveren i lige op- eller nedgående linie,
eller til en person der, i Andelshuset Mølle Allé 3-9, har haft fælles husstand
med andelshaveren i mindst de seneste 2 år før overdragelsen.
B) Andelshavere i foreningen, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen.
Fortrinsretten er dog betinget af, at den fortrinsberettigede andelshavers
bolig frigøres til overdragelse.
C) Personer der er beslægtet med andre andelshavere i foreningen i lige op- eller
nedgående linie og som er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen.
D) Personer der er beslægtet med, eller inden for de seneste 5 år har været beslægtet
med andre andelshavere i foreningen, og som er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen.
E) Andre personer der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen.
F) Andre personer, der indstilles af den fraflyttende andelshaver"
Så er mit spørgsmål: Når man kigger på vores vedtægter, er der så skyggen af chance for at vi kan bytte vores andel?
§10 omhandler fremleje, så den er vel irrelevant eller hvad?
Det er nok §12 der spænder ben...
Jeg har hørt tale om, at boligloven står over foreningens vedtægter, og at det faktisk er ulovligt at man ikke må bytte sin andelslejlighed. Dette er i hvet fald sket i den andelsforening som vi gerne vil ind i...
Hvis du har gidet læse så langt, så svar endelig!!!
Mvh
Michael Ambech