Du argumentere og mener det sikker også godt, men du behøver ikke at belære mig om § 10, medmindre du mener, at § 42k, stk. 2, skal tolkes som § 10, siden du skriver, at § 42 k, 2, er kalkeret over § 10. I så fald måtte du også mene, at de skal tolkes på samme måde, hvilket jeg kun kan give dig ret i, da det støtter mit synspunkt om, at alle former for rettigheder, som er indenfor en andelshavers brugsret skal kunne tinglyses i andelsboligbogen, på samme måde som rettigheder, der indenfor en fast ejendoms ejers råderet kan tinglyses til tredjemand.
kontapus skrev:
Formuleringen i tinglysningslovens § 42k, stk. 2 er kalkeret over tinglysningslovens § 10, men de rettigheder der henvises til, er altså kun rettigheder i relation til pant og retsforfølgning. Et tinglyst pant omfatter hele andelen, herunder naturligvis brugsretten, men du kan ikke tinglyse brugsrettigheder, tingsrettigheder eller adkomst alene.
Brugsrettigheder som du taler om, fx jagtrettigheder, ville kunne tinglyses på andelsboligforeningen samlede faste ejendom, men ikke på den enkelte andel.
Herfor ligger du følgende til grund:
Begæringer om tinglysning af sådanne rettigheder i andelsboligbogen afvises, jf. § 42 l, stk. 1, jf. § 15, stk. 2."
Nu kommer jeg med et eksempel:
A har en andelsbolig i en andelsbondegård, hvor der til andels knytter sig brugsretten til en bestemt mark, blandt de mange marker som udgør andelsforeningen. A’s ven Stein Bagger vil gerne lease denne jagtret for A i 5 år, da A mangler penge her og nu. De laver en leasing aftale, hvor SB køber jagtretten og straks lejer den tilbage til A. I henhold til tinglysningslovens § 42 k, stk. 2, stifter A nu en ny ret over sin andelsmark. § 42 k, stk. 2, henviser til en bestemt andel, i modsætning til § 10, stk. 1, som henviser til en bestemt fast ejendom. Glem enhedsprincippet om, at retten omfatter hele den faste ejendom. En tinglyst vejret over en fast ejendom, giver jo ikke den der har retten ret til at bevæge sig uden for denne vej, ligesom SB heller ikke må jage andre steder end på A’s mark.
A har en fuldstændig brugsret til marken, og en del af denne, jagtretten, har han nu i en begrænset periode leaset ud. Jfr. § 42 L, stk. 1, som du henviser til, anmelder SB nu aftalen til tinglysning i andelsboligbogen. Efter fremgangsmåden for tinglysning, skulle sikringsakten af denne aftale nu afvises ifølge dig pga. tinglysningslovens § 15, stk. 2.
Lad os se på § 15, stk. 2.
”Stk. 2. Viser det sig, at dokumentet efter sin natur overhovedet ikke kan tinglyses”…
- Efter TL § 42 k, stk. 2 kan man godt stifte rettigheder over enkelte andele, men at kræve tinglyst, at marken er atomvåbenfri zone kan for eksempel ikke lade sig gøre. -
…eller ikke kan tinglyses i vedkommende retskreds, eller tinglysningen er åbenbart overflødig til rettens beskyttelse, eller dokumentets udsteder - eller den, en offentlig handling angår - ikke er berettiget til at råde over ejendommen i den angivne retning, afvises dokumentet og indføres ikke i tingbogen...
-SB afleder jo sin ret direkte fra A, og SB’s jagtret ligger jo indenfor A’s råderet over sin andelsmark -
…Samme regel gælder, hvis en person, der kun har betinget adkomst, udsteder et dokument uden at anføre betingelsen…
-I dette tilfælde anføres betingelsen, og A dokumentere med sit andelsbevis, at han har fuld brugsret til den mark, hvor han har leaset en del af denne brugsret, jagtretten, til SB.-
Du henviser til en intetsigende note i Karnov, som din eneste selvstændige fortolkning af loven. Jeg henviser til loven, tolker den og piller din argumentation fra hinanden, så når du skriver citat:
Så det kan godt være at det er "cool" at have ret, men lige nu er du desværre ikke synderlig cool… kan jeg kun svare: Touché!