Hæftelse jf. §5
: 12/03/2011 15:02
Hej,
Vi har en andelsbolig i København i en boligforening (stiftet i 2007) med en meget usund økonomi (egenkapital negativ og betydeligt årligt underskud i seneste to år). Vi bor ikke i andelslejligheden længere selv og har fremlejet den til noget familie. Bestyrelsen i foreningen er i gang med at iværksætte en redningsplan hvor man får hjælp fra nogle eksterne konsulenter til at reforhandle vilkår med banken og forhåbetlig rekonstruere foreningen så den bliver "sundere". Vores fremlejeaftale er imidlertid udløbet og nu har vi fået valget mellem enten at sælge lejligheden eller fremleje yderligere 2 år til en ny lejer (også familie).
Vi har brugt et par måneder på at teste prisen på boligen men kommet frem til at der ikke er nogen der ønsker at tage risikoen ved vores andelsbolig. Vi har dog fået et ekstremt lavt bud på ca. 50.000 kr. I forbindelse med at vi skal vurdere om vi skal leje ud og tage risikoen på foreningen et par år endnu eller sælge med det samme og tage tabet, har vi gennemgået regnskaber og vedtægterne i foreningen. Specielt er vi blevet lidt skræmte over vedtægternes §5 som i vores forening svarer til vedtægtsbestemmelsen indsat nedenfor. Vi har fået bekræftet fra bestyrelse og administrator at vi p.t. ikke hæfter med andet end vores indskud, men vi frygter at man i forbindelse med rekonstruktionen kan blive bedt om at hæfte personligt pro rata for (del af) foreningens gæld. I givet fald ville vi nok foretrække at sælge nu og tage tabet. Vi har forstået at en hæftelse for gæld ud over indskuddet kræver vedtagelse på gereralforsamling (2/3 skal stemme for?).
Derfor spørger jeg om der er nogen der ved om man kan blive tvunget til en sådan hæftelse mod sin vilje eller om man i givet fald kan "aflevere nøglerne" og give afkald på sin andelsbolig såfremt generalforsamlingen skulle beslutte at udvidde den individuelle andelshavers hæftelse. Vi ville naturligvis meget nødigt ende i en situation hvor vi bliver "tvunget" til at hæfte for foreningens gæld mod vores vilje og i givet fald ville jeg klart foretrække at træde ud af foreningen.
På forhånd tak for hjælpen.
-- Vores vedtægter §5 --
§ 5. Medlemmerne hæfter kun med deres indskud for foreningens forpligtelser, jfr. dog stk. 2.
stk. 2 For de lån i pengeinstitutter, der optages i forbindelse med stiftelsen eller efter stiftelsen i henhold til lovlig vedtagelse på generalforsamling, og som er sikret ved pantebrev eller håndpant i ejerpantebrev i foreningens ejendom, hæfter medlemmerne uanset stk. 1 personligt og pro rata, såfremt kreditor har taget forbehold herom.