Side 1 af 2

Pant og udlæg i andelslejligheder

Indlæg: 6/04/2003 15:21
af Admin. Jens Arentoft
I august 2002 afleverede udvalget sin betænkning om pant og udlæg i andelsboliger.

Betænkningen kan ses på http://www.ebst.dk/download/betankning/ ... /index.htm

De fleste andelsboligforeninger har en kreditorudelukkelsesklausul i vedtægterne, der opfylder kravene i andelsboliglovens § 6 a:
Der kan ikke foretages arrest og udlæg i en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, når det i vedtægten for andelsboligforeningen er fastsat, at andele i andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til genstand for arrest eller eksekution, og at andelene ikke kan pantsættes.

Renten på lån afspejler normalt den risiko som långiver har ved den pågældende lånetype. Indførelse af et pantsætningssystem bør derfor i teorien medføre lavere rente på andelsboliglån.
Ulempen bliver at andelshaverne må give afkald på kreditorudelukkelsesklausulen og at deres kreditorer dermed kan gennemføre tvangssalg af andelslejligheden.

Med de stigende priser på andelslejligheder vil en mulig rentebesparelse have større og større betydning.

Det ser ud til at politikerne tager sig god tid og ikke fremsætter et forhastet lovforslag i denne forbindelse.

Indlæg: 15/11/2003 00:15
af Admin. Jens Arentoft
http://www.ft.dk/Samling/20031/lovforsl ... at/L51.htm

Økonomi- og erhvervsministeren har den 5/11 2003 fremsat Forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Pant og udlæg i andelsboliger).

Justitsministeriet forventer, at loven vil kunne træde i kraft senest den 1. januar 2005.

Den eksisterende garantibestemmelse i § 5, stk. 13 , ophæves.

Pantsætningsforbudet ophæves:
»§ 6 a. Uanset modstående vedtægtsbestemmelser kan der foretages arrest og udlæg i en andel i en andelsboligforening, og andelshaveren kan pantsætte sin andel. Andelshaverens ret til at pantsætte sin andel kan ikke begrænses i vedtægterne. «

Der etableres et registreringssystem (andelsboligbogen) for pant og udlæg.

Lovændringen medfører behov for vedtægtsændringer i foreningerne. Det drejer sig hovedsagelig om vedtægtsbestemmelser, som i dag udelukker pantsætning og arrest og udlæg i andele. Mange vedtægter indeholder også en gengivelse af andelsboliglovens garantibestemmelse.

Indlæg: 16/11/2003 16:46
af Admin. Jens Arentoft
Mik skrev:
Hej redaktør - tak for en god og informativ debatside.

Kan nogen udrede, hvad det i praksis kommer til at betyde for andelsboligmarkedet og især den enkelte lejer, at Bendt Bendtsen nu har fremsat forslag om at det skal være muligt at pantsætte sin andel. Jeg forstår det sådan, at man frem over skal kunne låne til andel + forbedringer via Realkreditinstitut. Ergo en lavere rente..

Lovforslaget kan findes på www.ft.dk og er fremsat primo november 2003.

vh Mik

Indlæg: 16/11/2003 16:51
af Admin. Jens Arentoft
Tak for din kommentar.

Du har ret i at forslaget har til hensigt at give andelshavere mulighed for at låne til lavere rente.

Når långiver får pant i andelen bliver risikoen mindre og derfor kan lån ydes til lavere rente.

Der bliver ikke tale om realkreditlån, da disse kun kan ydes mod pant i fast ejendom.

Det bliver derimod pengeinstitutlån og lignende.

Indlæg: 4/03/2004 13:12
af zero200
goddag jeg har læst de indlæg om pantsætning af andelsbolig, jeg er gået konkurs med en virksomhed og har derfor en stor gæld, ville de nye regler gøre at jeg ku tvinges ud af en andelsbolig for indtil videre har andele jo været beskyttede


venlig hilsen
Michael holst

Indlæg: 4/03/2004 22:29
af Admin. Jens Arentoft
Ja efter de nye regler kunne andelen sælges på tvangsuaktion, men efter hidtidige regler kan man også tvinges til at sælge andelen ved konkurs, såfremt andelen har en væsentlig værdi.

Der er for nylig offentliggjort en dom hvor konkursboet inddrog andelslejligheden. Til gengæld fik andelshaveren udbetalt 20.000 kr. fra konkursboet til leje af anden bolig.

Indlæg: 24/03/2004 12:46
af Lange
Hej
Vi er en lille andelsforening på tre andele, som har et spørgsmål ang. pantsætningen af andelen i forbindelse med salg.

Hvis en ny køber får pant i andelen, og derefter fx. går konkurs, hvilke risici er der for de andre andelshavere?
Er der i der hele taget tale om øget risici for andelsforeningen, eller er det kun den enkelte andelshaver med pant i andelen som risikerer at blive "sat på gaden"?

Hvis andelen går på tvangsauktion, hvilke rettigheder har andelsforeningen så i forbindelse med optagelse af ny andelshaver, og er foreningens økonomiske situation forringet ved en tvangsauktion?

Mvh Ole

Indlæg: 26/03/2004 11:37
af Admin. Jens Arentoft
Folketinget har ved 3. behandling den 23. marts 2004 vedtaget ændringer i andelsboligloven, så andele nu kan pantsættes:

http://www.ft.dk/Samling/20031/lovforsl ... et/L51.htm

Et af de vigtige ændringspunkter er:
»§ 6 a. Uanset modstående vedtægtsbestemmelser kan der foretages arrest og udlæg i en andel i en andelsboligforening, og andelshaveren kan pantsætte sin andel. Andelshaverens ret til at pantsætte sin andel kan ikke begrænses i vedtægterne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan andelsboligforeningen i vedtægterne begrænses retten til at pantsætte andelen gennem fastsættelse af en grænse for lånet størrelse. Retten kan alene begrænses på den måde, at andelshaveren ikke mod sikkerhed i andelen må optage lån, som overstiger 80 pct. af pantets værdi på lånetidspunktet.«

Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2005.

Hjælp til forståelse af pant og udlæg i andelsboliger

Indlæg: 2/04/2004 13:33
af Wolfie
Jeg har læst forslaget mht. en ny lov om pant og udlæg i andelsboliger, men jeg forstår det ikke rigtigt og er nu nervøs for at jeg kan blive smidt ud af min lejlighed pga. gammel gæld. Det jeg skylder er følgende ...

I 1985 købte jeg for 15.000 i Ikea, da jeg havde betalt de 6.000 af blev jeg arbejdsløs og senere hen syg. For ca. 15 år siden var jeg 2 gange i retten vedrørende gælden, men blev erklæret insolvent. Jeg har intet hørt fra Ikea siden men gælden har siden været overgået til 4 - 5 forskellige
" firma " som har sendt rykkere men ikke andet. Gælden er nu steget fra 9.000 til 79.000 pga. renter o.a. Jeg har ingen mulighed for at betale gælden. Er den slags gæld også inkluderet i den nye lov ? Jeg har en andelslejlighed som ved køb kostede 20.000 men er ca. 80.000 værd idag,
kan de sætte mig på gaden pga. gælden ?

M.V.H
Sanne

Salg af andel efter fogedrettens beslutning

Indlæg: 2/04/2004 16:57
af Havshoei
Jeg er lidt i tvivl hvordan følgende i loven skal forstås:

Ny § 6 b, stk 2. Foreningen skal give andelshaveren mulighed for inden 2 uger, efter at underretning om fogedrettens salgsbeslutning er kommet frem til andelshaveren, at angive sit prisforlangende og oplyse, hvem denne ønsker at indstille som køber af andelen.

Hvad menes der med prisforlangende?, det er vel stadig sådan, at det er en foreningens vedtægter vedrørende prisfastsættelse på andele der er gældende.

Hvis andelshaveren ønsker at indstille en køber af andelen, så er det vel stadig foreningens vedtægter omkring overdragelse af andele, der er gældende?. Her tænker jeg på ventelister m.v.

Ny § 6 b, stk 3. Andelsboligforeningen skal underrette andelshaveren, udlægshaveren og de øvrige rettighedshavere om den af foreningen godkendte eller fastsatte pris for andelen samt om indsigelsesretten efter 2. pkt. De pågældende kan da inden 2 uger gøre indsigelse med specificeret angivelse af yderligere priskrav. .......

Hvad menes der med yderligere priskrav?

Indlæg: 2/04/2004 22:17
af Admin. Jens Arentoft
nervøs for at jeg kan blive smidt ud af min lejlighed pga. gammel gæld.

Ja, andelsboliger har hidtil været et kreditorly, men efter 1/1 2005 må det forventes at skattevæsenet og andre kreditorer vil forsøge at gøre udlæg for at inddrive skyldige beløb.

Indlæg: 2/04/2004 22:26
af Admin. Jens Arentoft
Med hensyn til prisforlangende og ventelister skal man stadig overholde bestemmelser i vedtægterne herom, men andelshaveren kan fremkomme med sine ønsker.

Andelsboligforeningen kan fastsætte en pris. De nævnte parter kan så gøre indsigelse hvis de mener at foreningen har sat prisen for lavt.

Der er her tale om tvangssalg, da man skal forsøge at undgå tvangsauktion. Hvis der ikke gennemføres tvangssalg inden 15 uger kan udlægshaveren forlange tvangsauktion.

Mere information om lovændringen kan læses på
http://www.ejdadm-ja.dk/pantandele.htm

tilbagebetaling af lån

Indlæg: 17/04/2004 17:59
af h.l.byg
Mit navn er Jonna.
Mit spørgsmål drejer sig om at, min ejerlighed gik på tvangsaktion i 1992, jeg kom til at skylde nogle penge som jeg ikke har været istand til at betale, tilbage.
Gælden bliver ved med at vokse, men jeg har fået henstand siden 1992.
Nu vil jeg spørge om realkrediten kan tage mine lejlighed og sælge den så de kan få deres penge. Når man i Januar 2005 kan optage lån i sin andelslejlighed.

Med venlig hilsen Jonna L

Indlæg: 17/04/2004 23:59
af Admin. Jens Arentoft
Ja, når loven træder i kraft kan der gøres udlæg for gæld i din andelslejlighed.

Indlæg: 29/04/2004 14:25
af per62
Hej alle!
Jeg har for mange år siden optaget statsgaranterede studielån og skylder nu en hulens masse penge!
Er det sådan at jeg kan tvinges til at sælge min andel, for at kunne tilbagebetale disse studielån - min lejlighed er ved salg kun ca. 1/3 af verdien af, hvad jeg skylder i lån!
MVH Per

Indlæg: 2/05/2004 22:50
af Admin. Jens Arentoft
Ja hvis du ikke betaler ydelserne til tiden kan der gøres udlæg i andelen og du kan blive tvunget til at flytte.

Indlæg: 24/06/2004 11:57
af Sli
Er der nogen på dette board der ved hvad status er på lovforslaget og hvornår det evt. bliver vedtaget?
Jeg er ved at bytte andelslejlighed med et andelshus, og det er rimelig mange penge man kan spare såfremt lovforslaget vedtages.

På forhånd tak

Forbandet ny lov!

Indlæg: 25/06/2004 12:43
af Spoehr
Forbandet være Bendt Bendtsen og hans kumpaner, der er ved at smadre hele andelstanken. Nå, når det er sagt, har jeg et par væsentlige spørgsmål i forbindelse med den nye lov.

Hvis andelshavers gæld overstiger andelen ved tvangssalg, kan kreditorerne så forlange gælden indfriet af foreningen eller den næste køber? (§6b stk.3)

I tilfælde af tvangsauktion er det så i realiteten sådan at andelsforeningens ventelister kan omgås, og at lejligheden bliver solgt til højestbydende?

Kan andelsforeningens økonomi på nogen måde blandes ind i kreditors tilgovedhavender ved den enkelte andel?

Med venlig hilsen

Lovforslag skulle være vedtaget..

Indlæg: 28/06/2004 12:12
af ruan
Lovforslaget om bedre låne muligheder til andelsboliger skulle meget gerne være vedtaget for et par måneder siden men træder først i kræft fra og med 1. januar 2005, desværre.

Jeg har endnu ikke fået tilbudt noget fra min bank (nordea), så går ud fra der ikke er lavet nogle låne standarder endnu. Men det kommer vel.. :smile11:

Boliginteressentskaber

Indlæg: 30/06/2004 18:08
af Rolf
Spændende lovforslag. Er der nogen der ved om boliginteressentskaber også er omfattet?

Indlæg: 5/08/2004 13:47
af tomchris
Nu er det ikke længere et lovforslag men en vedtaget lov (23/3-04).

Det fremgår af forarbejderne, at boliginteressentskaber ikke er omfattet af loven.

Indlæg: 13/10/2004 11:22
af Sørensen
Jeg har gammel gæld til en meget høj rente. I den nye situation - vil det så være muligt at optage lån (med lavere rente) til indfrielse af gammel gæld ?

Min andel er på ca 130.000 og min gæld på ca. 100.000

På forhånd tak for besvarelsen

Med venlig hilsen

Indlæg: 15/10/2004 11:34
af schang
Sørensen skrev:Jeg har gammel gæld til en meget høj rente. I den nye situation - vil det så være muligt at optage lån (med lavere rente) til indfrielse af gammel gæld ?

Min andel er på ca 130.000 og min gæld på ca. 100.000

På forhånd tak for besvarelsen

Med venlig hilsen


Hej,

Umiddelbart kan du sagtens. lån og spar bank er nede på 4,75%. Men min umiddelbare vurdering er at det kan gøres billigere.

Vh

Indlæg: 24/10/2004 15:41
af ruan
Jeg er også selv igang med at finde lavere rente, men iflg bolig/bygge-styrelsen forventes der klart lavere renter end på nuværende tidspunkt hvilket gør at jeg venter til efter 01.01.2005.
Måske LSB prøver at få nogle kunder over inden de rigtige lave renter bliver tilgængelige.
Og så koster det altså også 7-8.000 at skifte lån til LSB, hvilket overstiger de flestes rente besparelse ved lavere rente.

Indlæg: 16/11/2004 15:45
af TorbenA
Jeg har købt en andel på 310.000 kr. plus forbedringer til 48.000 kr. og betaler lige nu 6,25 % (6,398 nominel) på et lån der dækker både andel og forbedringer. Det er hos Danske Bank. Jeg er spændt på at se om Danske Bank eller andre pengeinstitutter vil tilbydde noget der kan give mig en rentebesparelse der er stor nok til at retfærdiggøre et bankskift eller blot en låneomlægning.

Men mon også et sådan lån vil dække de forbedringer der er lavet på andelsboligen? Altså om jeg vil kunne låne 310.000 plus 48.000 under antagelse af at jeg må låne op til 100 procent?

Et andet spørgsmål: De rentesatser der omtales i denne debat, er det variable eller faste rentesatser? Mit nuværende lån er nemlig med en variabel rentesats, og jeg synes man hører små fugle synge mere og mere om fremtidige stigninger i renten.

På forhånd tak for hjælp, og tak for en god debat side.