af Løvendahl » 16/02/2011 01:29
Hej A.B.
Først vil jeg sige, at din situation er yderst alvorlig, da et tab på over kr. 14.000 om måneden, ud over boligafgiften og lånet til andelsbeviset er noget, mange vil ligge søvnløs over om natten. Som du fremstiller sagen, lyder det som om, at din advokat ikke har rådgivet dig professionelt. Grunden til at du betaler ham er, at der skal være værdi i at benytte ham. Derfor bedømmes hans professionelle ansvar (kaldet professionsansvaret) benhårdt! Kun den hvis underskrift står på pantebrevet er låntager eller kautionist for beløbet. Og spørgsmålet vil i retten herefter være, om foreningen ville kunne komme igennem med et regreskrav mod dig.
Jeres vedtægter oplyser normalt om dine forpligtelser overfor foreningen. Spørgsmålet er dog imidlertid, om alle hæfter solidarisk for foreningens gæld, med mere end deres indskud, fordi der står ”solidarisk hæftelse” i vedtægten. Bestyrelsen kan have været bemyndiget til at optage flexlån på andelsmedlemmernes vegne, og dermed binde andelshaverne, men det må retten afgøre.
Kreditforeningen kan kræve pengene i foreningens aktiver og af dem, som har underskrevet gældsovertagelsesdokumentet – kautionisterne. Hvis kreditforeningen vil kræve, at du hæfter ud over dit indskud, må den bevise, at du gennem foreningen har gjort dig pligtig hertil. Vedtægternes generelle formaninger om solidarisk hæftelse vil derfor kunne tolkes som ikke omfattende mere end dit indskud. Hvilket advokaten skulle have gjort klart overfor dig.
Jeg tror vi falder tilbage på, at advokaten har tænkt, at hvis det blev en ejerbolig, så kunne du sælge boligen for et beløb, hvorved du ikke ville lide tab. Imidlertid må han kunne indse, at et sådan råd ville kunne have store økonomiske konsekvenser, hvis salget ikke gik igennem. Han burde derfor sige, at du havde valget mellem at realisere et tab på 255.000 nu og så er du ude af dette mareridt, eller du kan også overtage andelen som ejerbolig, og tage chancen på et faldende boligmarked. Hans åbentbare dårlige råd, som du fremstiller sagen, er efter min mening professionsansvarspådragende, da han intet havde oplyst om den økonomiske du dermed ville løbe. Men det må domstolene i sidste ende afgøre. Du bør forelægge sagen for din lokale retshjælp og herefter tage beslutning, om du enten vil gå til en anden advokat og lægge erstatningssag mod den "gamle" advokat eller henlægge sagen.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.
Venlig hilsen
Løvendahl
Cand.jur.Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på
info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00