Efter flere mundtlige klager, skriftlige klager over larm, skænderier, smækken med døren, trusler, sammenlægning af loftsrum og kælderrum samt andre overskridelser af vores vedtægter (dette er en meget mild beskrivelse af de faktisk hændelser)skred bestyrelsen til eksklusion.
Vi fik ikke medhold i fogedretten. Først udsatte de sagen i 14 dage, derefter afviste de den. Vi havde tilsyneladende været for flinke og ikke skrevet nok klager. Problemet er selvfølgelig også at beboerne ikke tør stå frem af frygt for represalier, så det var bestyrelsen som sendte klagerne og skrev under for beboerne. Vi fik efterfølgende beboerne til at skrive under på en samlet skrivelse, men vi måtte kun fremlægge den i retten hvis navnene ikke kom til de ekskluderedes viden og så ville fogedretten ikke godtage den. Vi var repræsenteret ved advokat i retten, det var de også, men de mødte også selv op og efter referat fra advokaten, fortalte de rigtig mange usandheder. Bl.a. benægtede de at der flere gange har været politi i lejligheden. Hele ejendommen har siddet i vinduerne og set det, og det er da også ejendommens beboere som har tilkaldt dem. Vi blev først meget sent i forløbet klar over at vi skulle have rettet henvendelse til politiet og bedt om agtindsigt. Vi var ikke klar over at man kunne møde op i fogedretten, der er jo normalt ingen bevisførelse ??!!
Vi har dødstrusler mod bestyrelsesmedlemmer, men beboerne som har hørt det, tør igen ikke stå frem. Vi har dog et brev hvor de truer mig med at stoppe klagerne eller de vil sagsøge mig og gøre livet surt for mig.
De skriver altid igen på vores klager og sender bare en ny byge af klager over at naboen har sko på måtten og i den dur - ganske useriøse mod-klager, og påberåber sig at blive uretfærdigt behandlet.
Trods det faktum at vi er en meget tolerant forening, som aldrig før har brugt skriftlige klager eller truet nogen med eksklusion. Dog har der fra tidligere bestyrelser været trusler om eksklusion mod dem. Det har stået på i årevis. Og beboernes tålmodighed er opbrugt.
I alt den tid sagen har kørt, har der været rimeligt stille fra deres lejlighed (næsten) men vi har dårligt lukket sagen inden det begynder igen.
Vi har netop afholdt generalforsamling, hvor bestyrelsen blev svinet til med usandheder og vi kunne jo ikke forsvare os.
Og lørdag måtte jeg så igen holde åbent hus for bange beboere fordi der igen var så meget ballade fra deres bolig, at beboerne dels ikke tør være der og fordi de selvfølgelig finder det urimeligt at de skal finde sig i det. Bestyrelsen synes vi har gjort hvad vi kunne, men omvendt er det et mareridt for beboerne som bor op af dem. Er der nogen som har erfaringer med den slags og hvordan griber vi det nu an ?
Det er jo helt uhørt at to mennesker kan gøre det til et mareridt for mange andre, ved trusler eller frygt. Bestyrelsen bor ikke op af den omtalte bolig, hvorfor vi ikke har grundlag for at klage. Omvendt føler vi, at vi bare lader beboerne i stikken.
Hvad gør man så....?
Forkvinden