Fælles opgang skæmmet!

Om husorden, vedtægter og vedtægtsbestemmelser som ikke er omtalt i en anden tråd

Fælles opgang skæmmet!

Indlægaf Estranged » 9/02/2006 16:30

Hej

Findes der retningslinier og regler for hvad man må have i den fælles opgang. Vi har det problem i vores andelsbolig, at vi har en meget egenrådig ældre formandinde, valgt på eget initiativ da foreningen startede (Vi kendte ikke personen). Hun har på eget initiativ uden melding til de andre beboere, hængt gamle dystre landskabsmalerier op i vores nye fælles opgang, byggeriet er kun 2 år gammelt, og stilen passer bestemt ikke ind, det var ellers var en pæn og lys opgang! Vi er flere i ejendommen der ikke bryder os om indretningen af væggene, men dog kun en der tør klage! Foruden billederne, så har hun indrettet gangen ude foran hendes dør/væg med gamle taburetter og planter. Hvordan er man stillet, når formanden ikke er lydhør over for problemet, man skulle tro at vedkommende ejede hele matriklen? Det skal lige siges at jeg ikke på nogen er en gnaven person, ingen sure opstød! Bare trist når vores fælles opgang ligner noget fra et dystret plejehjem! Det er vel også en flugtvej i tilfælde af brand, hvor man ikke skal vælte rundt i gamle møbler!

På forhånd tak.....
Estranged
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 9/02/2006 03:15
Geografisk sted: Holbæk

Re: Fælles opgang skæmmet!

Indlægaf Andelshaver Nielsen » 9/02/2006 16:51

Start med at undersøge hvad I selv har af regler i foreningen. Står der f.eks. noget i husordnen. Du kan også overveje om tingene udgør brandfare og undersøge om der er regler i den forbindelse.

Hvis der ikke er nogen forbud, ville jeg snakke med hende om det. Hvis det ikke hjælper, så overtal nogle andre andelshavere til at være medunderskrivere på et forslag til generalforsamlingen om at ændre husordnen, så man ikke må have genstande stående i opgangene og ikke må hænge ting op på væggene. Herefter foreholder du hende, at I er nogle stykker der ikke synes at hendes dekoration passer til opgangen - smag og behag er jo forskellig - og at I faktisk overvejer at foreslå en ændring af husordnen på generalforsamlingen, hvis hun ikke fjerner sine ting.

Fjerner hun dem stadig ikke, må I jo fremkomme med forslaget på næste generalforsamling.

Det er naturligvis afgørende for det gode naboskab, at alle henvendelser til hende sker på en meget diplomatisk og venlig måde.
Andelshaver Nielsen
Entusiast
Entusiast
 
Indlæg: 67
Tilmeldt: 14/01/2005 15:39

Indlægaf zuma » 9/02/2006 16:54

Ifølge branddirektivet skal flugtveje holdes ryddelige, hvorfor affald og andet ikke må befinder sig på trapperne. Det er foreningens ansvar, og kan i yderste konsekvens blive holdt ansvar for den manglende overholdelse.
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44

Indlægaf Estranged » 9/02/2006 17:41

zuma skrev:Ifølge branddirektivet skal flugtveje holdes ryddelige, hvorfor affald og andet ikke må befinder sig på trapperne. Det er foreningens ansvar, og kan i yderste konsekvens blive holdt ansvar for den manglende overholdelse.


Hej

Tak for svarene!

Er der nogen der kan henføre til skriftligt materiale/reglement ang. flugtveje/opgang.

Det ender nok ud med en underskriftsindsamling fra os beboer, som bliver overrakt til hende, og til den advokat der er tilknyttet bebyggelsen. Hun er en person der er meget påståelig, har haft fat i hende ang. møblementet udenfor hendes hoveddør, vi andre indvadere jo heller ikke de fælles arealer med vores personlige indretning, det kan jo ske at folk ikke har samme smag som een selv! Vi har ingen skriftlige vedtægter ang gangarealer, og hvad der må befinde sig i disse. Selvfølgelig er en plante velkommen, men ligefrem mange af slagsen og møbler er lidt svært at forstå!
Estranged
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 9/02/2006 03:15
Geografisk sted: Holbæk

Indlægaf zuma » 10/02/2006 09:45

Hej Estanged

Er du ikke lidt krævende, når du sådan kræver at se materiale der underbygger vores indlæg :smile1:

Her er det:

http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B19950400249-REGL, pkt. 6.5 om flugtveje
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44

Indlægaf Estranged » 11/02/2006 00:18

Takker endnu en gang ;o)
Estranged
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 9/02/2006 03:15
Geografisk sted: Holbæk


Tilbage til Vedtægter og husorden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster