Kan vedtægterne underkendes ?

Om husorden, vedtægter og vedtægtsbestemmelser som ikke er omtalt i en anden tråd

Kan vedtægterne underkendes ?

Indlægaf hairyfeet » 1/03/2006 23:00

Vi er en forholdvis nystiftet, mindre andelsboligforening med 8 andele (7 til beboelse, 1 erhverv). Vi havde stiftelse 1. juli 2005, og har siden stiftelsen haft løbende problemer med en række vedtægter.

Vi er i den lidt uheldige situation at sælgeren af ejendommen samtidig er køber af en af ejendelene (eller rettere, sælgers kone er køber af erhvervsandelen i vores andelsboligforening).

Problemet ligger i paragraf 3.6 i andelsboligforeningens vedtægter, samt paragraf 6 i gårdlaugets vedtægter (der er en fælles gård som 3 ejendomme ligger op af - alle 3 ejendomme har været ejet af sælger, der nu har solgt 2 af disse).

Vedtægterne til både andelsboligforeningen, samt gårdlauget er skrevet af sælger - samtlige af os beboerne i de 7 andele er desværre førstegangs købere, og vi har bare accepteret vedtægterne ved stiftelsen.

Paragraf 3.6 i vores vedtægter skriver at ejeren af erhvervsandelen har fuld råderet til at forpagte, udleje eller drive erhvervsandelen som han/hun ønsker, og at ejeren til enhver tid kan bestemme hvem andelen skal sælges til. Denne paragraf kan samtidig kun ændres hvis ejeren af erhvervsandelen giver sit samtykke.

Gården består hovedsageligt af parkeringspladser, samt nogle affaldscontainere. Vores ønske er at kunne bruge nogle af disse parkeringspladser.

Paragraf 6 skriver at de 2 ejendomme som sælger har solgt giver den sidste ejendom fuld råderet over parkeringspladserne og brugsret til disse, og at den ret ikke kan fratages pånær hvis ejeren af den ejendom som har retten giver sit samtykke.

Vedtægterne for gårdlauget blev lavet d. 28. maj 2005, altså 3 dage før vores stiftelse. Vi fik først udleveret disse vedtægter langt tid efter stiftelsen af vores andelsboligforening. Bestyrelsen i gårdlauget består af sælger.

Vores vedtægter kan findes her, hvis nogen ønsker at nærlæse dem. Vi har desværre ikke gårdlaugets vedtægter i digital form.

Vedtægter i pdf

Er vi fuldstændig på r*ven, eller er der en mulighed for at vi kan få underkendt disse vedtægter? Da sælger skriver i vedtægterne at paragraf 3.6 kun kan laves om med ejeren af erhvervsandelens samtykke, kan man så lave en ændring der først gælder for fremtidige ejere af erhvervsandelen ?

En fortvivlet, men håbefuld andelsejer
hairyfeet
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 1/03/2006 22:43

Indlægaf zuma » 2/03/2006 09:40

Kære hairyfeet?

Det kan være meget vanskeligt at underkende et sæt vedtægter. Der skal man have fat i Aftalelovens § 36 om åbenbare urimelige bestemmelser, men jeg kan ikke vurdere på stående fod, om nærværende sag er omfattet heraf, men § 36 anvendes kun ganske sporadisk, hvorfor jeg tvivler på, at I kan få omstødt vedtægterne.

For så vidt angår bestemmelserne omkring erhvervsandelen, ser jeg ikke noget usædvanligt heri, idet erhvervsandele skal behandles anderledes end en tradition andel, i hvert fald, hvis vedtægterne bestemmer dette, og det er klart at erhvervsandelen skal samtykke, hvis man foretager indskrænkninger i hans rettigheder.

Vedrørende gårslauget kunne man hævde, at det burde være rimeligt at alle 3 ejendommen var repræsenteret i lauget, men det er ikke et krav. Til gengæld kan man overveje, om sælger kan sidde i lauget, hvis ikke han bor i kareen?

:smile22:
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44


Tilbage til Vedtægter og husorden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster