Flere andele / flere stemmer ?

Om husorden, vedtægter og vedtægtsbestemmelser som ikke er omtalt i en anden tråd

Flere andele / flere stemmer ?

Indlægaf Kaj » 8/03/2003 11:43

Hvis en andelshaver har mere end en andel i en andelsboligforening ( f.eks en´ til bolig og en´ til erhverv) vil han da have stemmeret i forhold til en eller to andele?
Det er muligt at det er noget foreningen kan indføre i sine vedtægter, men nogle synspunkter for eller imod vil være interessante!
Kaj
 

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 8/03/2003 16:40

>>muligt at det er noget foreningen kan indføre i sine vedtægter<<
Det står normalt i vedtægterne fra foreningens stiftelse.
Ifølge § 26 i Boligministeriets normalvedtægt fra 1988 fremgår det, at "Hver andel giver een stemme."

Normalvedtægten har ikke taget hensyn til at der kan findes erhvervsandele. I vedtægten står i § 3: "Som medlem kan med bestyrelsens godkendelse optages enhver, der bebor eller samtidig med optagelsen som medlem overtager brugsretten til og flytter ind i en bolig i foreningens ejendom."

Den altovervejende regel i andelsretten (ikke kun andelsboligforeninger) er, at hver andelshaver har een stemme, uanset størrelsen af den pågældendes kapitalindskud i selskabet og uanset den pågældendes omsætning med selskabet.
På baggrund af denne generelle regel kunne man vælge at andelshavere med både bolig og erhverv kun skal have een stemme.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf Ingeniøren » 9/03/2003 22:19

Jeg er interesseret i samme svar som Kaj og vil gerne lige have skåret ud i pap;

Hvis der ikke står noget anført i kontrakt for den person der har eet erhverv og een andelsbolig i samme forening, og der står i vedtægterne at "hver andel har een stemme". Har den pågældende i såfald 2 stemmer??

På forhånd tak
Ingeniøren
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 9/03/2003 16:47
Geografisk sted: Aalborg centrum

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 9/03/2003 22:40

Hvis man ukritisk benytter normalvedtægten i en forening hvor der er erhvervsandele, bliver der behov for fortolkning, da man ikke har taget hensyn til erhvervsandelene.

Hvis der i vedtægterne står at "Hver andel giver een stemme." og der samtidig står at "Som medlem kan med bestyrelsens godkendelse optages enhver, der bebor eller samtidig med optagelsen som medlem overtager brugsretten til og flytter ind i en bolig i foreningens ejendom."
så er det noget roderi i forhold til erhvervsandelene.

I det tilfælde kan der næppe gives et klart svar.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg


Tilbage til Vedtægter og husorden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster

cron