mail fra formanden

Om husorden, vedtægter og vedtægtsbestemmelser som ikke er omtalt i en anden tråd

mail fra formanden

Indlægaf moster12 » 11/04/2008 15:54

Jeg fik for noget tid siden en mail fra vores formand, som skrev at de havde fået en henvendelse fra en andelshaver om, at der ugentligt kom en familie hos mig, som afleverede deres vasketøj her, hvorefter jeg angiveligt skulle vaske deres tøj i foreningens fællesvaskeri.

Han skrev også, at der i husordenen står, at det ikke er tilladt at vaske andet end andelshavernes ejendele, hvorfor jeg kunne ekskluderes såfremt oplysningerne var rigtige.

Nu er sagen så bare den, at den familie de snakker om, ganske rigtigt kommer hver torsdag, det er bare ikke med deres vasketøj! Vi har en fælles maddag sammen med nogle andre om torsdagen, 2 af dem overnatter her og medbringer deres sengetøj samt noget tøj, som jeg stryger for dem, da jeg går hjemme.

Noget familie til mig bor i samme ejendom som mig, stiller ind imellem en sækfuld tøj ned i kælderen som jeg sætter igang, hvis jeg alligevel har en tid og ikke skal bruge hele min vasketur, så jeg ved ikke, om det er der misforståelsen er opstået.

Nu er der imidlertid indkaldt til generalforsamling, hvor husordenen ønskes ændret til: det er ikke tilladt at vaske andet end EGNE (ja sådan står det) ejendele i vaskeriet.

Såfremt der stemmes for dette forslag, kan man da ekskluderes, blot for at sætte min families - som altså også bor i denne forening - tøj over?
moster12
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: 14/03/2006 11:19

Indlægaf moster12 » 11/04/2008 20:02

Måske jeg lige skulle tilføje, at min familie, som jo også bor her, har været igennem en utrolig opslidende sag med trusler om eksklusion, så de har måttet betale flere tusind kroner for en advokat, og et bestyrelsesmedlem henvendte sig til dem og var så vred og højtråbende, at børnene blev skræmte og flere i opgangen bagefter kom ud og spurgte, hvad der dog skete.
Al dette har været meget opslidende, samtidig er jeg syg og kan ikke arbejde, så økonomien er ikke helt strålende, så jeg frygter selvfølgelig at komme i en situation, hvor også jeg må henvende mig til en advokat blot pga noget vasketøj.
moster12
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: 14/03/2006 11:19

Indlægaf Korkia » 11/04/2008 21:49

Dette lugter langt væk af for små sko på folk meget for meget fritid. En sag som denne, burde kunne løses i mindelighed, uden brug af generalforsamlinger, advokater og andre tidskrævende remedier. Det eneste råd jeg kan give dig er at lave en skrivelse, hvor du kort og præcist forklare hvordan du har brugt vaske kælderen og hvorfor der kommer besøg hver torsdag. Del den rundt til alle og håb på at de fleste menensker i din forening, er folk som har tilpas meget ro i sindet og næste kærlighed til at se hvor tåbelig en sag det her er. En anden praktisk ting er, at der i de fleste indboforsikringer er inkluderet retshjælp, så skulle det ske at du får brug for en advokat, så tjek din indboforsikring.

En vigtig ting er, at hvis du ikke selv er god til at få dine ord og tanker ned på papir i en venlig og diplomatisk tone, så få n ogle til at give dig en hånd. Aldrig undervurder effekten af en velskreven skrivelse.
Korkia
Ekspert
Ekspert
 
Indlæg: 132
Tilmeldt: 14/03/2005 00:55

Indlægaf moster12 » 12/04/2008 08:35

Ja, jeg mener også, det er for små sko og for meget fritid..
Den eneste grund til at jeg ikke har delt en skrivelse rundt, er, at jeg ikke synes, jeg skal stå til regnskab for, hvem der besøger mig i mit hjem og hvad de medbringer.

Men jeg må indrømme, det er meget ubehageligt at få sådan en mail om, at man bare kan blive ekskluderet, men jeg vil helt sikkert tjekke min indboforsikring.

Tak for dit svar!
moster12
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: 14/03/2006 11:19

Indlægaf Korkia » 12/04/2008 09:25

Lige en ting til. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg syntes at opleve flere bestyrelser som smider rundt med eksklusions trusler. Det kan godt være, at din bestyrelse får det skrevet ind i husordenen, eller laver en selvstændig regel om vask. Men det betyder ikek den holder i retten. Dette er selvfølgelig ldit svævende, for en eksklusion kunne sikkert godt holde, hvis en person i jeres forening flere gange om ugen vaskede tøj for folk uden for foreningen. men hvis du en gang i mellem vaske noget for overnattene gæster, eller sætter noget over for en anden andelshaver, så tror jeg at en evt. eksklusion vil blive omgjort i retten. For der er ingen tvivl om, at hvis man bliver ekskluderet på et så løst grundlag, som det - at man nogle enkelte gange har vasket andres tøj med, så skal sagen tages i retten.
Korkia
Ekspert
Ekspert
 
Indlæg: 132
Tilmeldt: 14/03/2005 00:55

Indlægaf moster12 » 12/04/2008 14:40

Nej, jeg ville også mene, at det er et meget løst grundlag, men dét, der gør hele denne sag meget ubehagelig er, at den bygger på løse rygter!

Vores bestyrelse er desværre blevet meget vant til, at hvis nogle gør noget som ikke passer dem, bliver man truet med eksklusion. Det er meget ubehageligt!
moster12
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: 14/03/2006 11:19


Tilbage til Vedtægter og husorden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster

cron