Jeg fik for noget tid siden en mail fra vores formand, som skrev at de havde fået en henvendelse fra en andelshaver om, at der ugentligt kom en familie hos mig, som afleverede deres vasketøj her, hvorefter jeg angiveligt skulle vaske deres tøj i foreningens fællesvaskeri.
Han skrev også, at der i husordenen står, at det ikke er tilladt at vaske andet end andelshavernes ejendele, hvorfor jeg kunne ekskluderes såfremt oplysningerne var rigtige.
Nu er sagen så bare den, at den familie de snakker om, ganske rigtigt kommer hver torsdag, det er bare ikke med deres vasketøj! Vi har en fælles maddag sammen med nogle andre om torsdagen, 2 af dem overnatter her og medbringer deres sengetøj samt noget tøj, som jeg stryger for dem, da jeg går hjemme.
Noget familie til mig bor i samme ejendom som mig, stiller ind imellem en sækfuld tøj ned i kælderen som jeg sætter igang, hvis jeg alligevel har en tid og ikke skal bruge hele min vasketur, så jeg ved ikke, om det er der misforståelsen er opstået.
Nu er der imidlertid indkaldt til generalforsamling, hvor husordenen ønskes ændret til: det er ikke tilladt at vaske andet end EGNE (ja sådan står det) ejendele i vaskeriet.
Såfremt der stemmes for dette forslag, kan man da ekskluderes, blot for at sætte min families - som altså også bor i denne forening - tøj over?