af Rolig » 8/08/2012 08:49
En andelshaver mener ikke, hun længere magter at passe sin have. Hun vil derfor have, at andelsboligforeningen skal overtage hele haven (hendes andel af fællesarealet).
Skal der laves en tilføjelse til vores vedtægter/husorden, hvor der f.eks. står, at en andelshaver skal give et vist varsel 3-6 måneder) før man kan levere brugsretten tilbage og hvilken stand skal det tilbageleverede fællesareal være i ved andelsboligforeningens overtagelse?
Som formand mener jeg, at man ikke kan pålægge andelsboligforeningen ekstra udgifter. Da man købte andelsboligfoeningen fik man tildelt brugsretten til et stykke fællesareal (have) i henhold til andelsbeviset. Kan man ikke længere passe dette areal, må man skaffe hjælp udefra eller sælge sin andelsbolig. Så er problemet den enkelte andelshavers eller er
andelsboligforeningen forpligtet til at overtage deres brugsret til fællesareal?
Der er 16 andelshavere i vores andelsboligforening, så det kan godt give store problemer fremover.