Er denne paragraf i vedtægterne almindeligt forekommende?

Om husorden, vedtægter og vedtægtsbestemmelser som ikke er omtalt i en anden tråd

Er denne paragraf i vedtægterne almindeligt forekommende?

Indlægaf FlemmingJ » 27/04/2004 21:34

Jeg er ved at købe min første andelsbolig sammen med min kæreste. Vi har endnu ikke haft advokatøjne på papirerne, men regner med at få det.

Jeg har dog lige et spørgsmål som i måske kan svare på alligevel. Er en sådan formulering som nedenstående almindelig når det gælder en andelsforenings vedtægt?

"Hæftelse
Andelshaverne hæfter alene med deres indskud for foreningens forpligtigelser, jf. dog stk. 2

For de lån i kreditforeninger eller pengeinstitutter, der optages i forbindelse med stiftelsen eller efter stiftelsen i henhold til lovlig vedtagelse på generalforsamling, og som er sikret ved pantebrev eller håndpant i ejerpantebrev i foreningens ejendom, hæfter andelshaverne uanset stk. 1 personligt og pro rata efter deres andel i formuen, såfremt kreditor har taget forbehold herom.
"

Jeg synes til at det lyder som om at jeg som andelshaver risikerer at hænge på en masse gæld i tilfælde af at andre ikke kan betale deres ydelser eller foreningen går fallit eller hvad man nu kalder det. Skriver man bare sådan i vedtægter eller er der noget jeg bør være særlig opmærksom på her? Foreningen er endnu ikke stiftet - og byggeriet er helt nyt - så jeg vil gerne lige høre jeres mening inden jeg kalder advokaten i samråd.

På forhånd tak

Med venlig hilsen
Flemming
FlemmingJ
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: 26/04/2004 13:11

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 27/04/2004 23:27

Du kan sammenligne med Boligstyrelsens Normalvedtægt
http://www.andelsbolig-debat.dk/Normalvedtaegt1988.htm

§ 5. Et medlem hæfter alene med sit indskud for forpligtigelser, der vedrører foreningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Har generalforsamlingen besluttet, at der i foreningens ejendom, skal optages realkreditlån eller pengeinstitutlån, der er sikret ved pantebrev eller håndpant i et ejerpantebrev, hæfter medlemmerne kun personligt, solidarisk for denne pantegæld, hvis kreditor udtrykkeligt har taget forbehold herom.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg


Tilbage til Vedtægter og husorden

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster