Side 1 af 1

Husorden - med tilbagevirkende kraft

Indlæg: 20/11/2018 14:00
af Richard
Jeg bor i en andelsboligforening med tæt lav bebyggelse – rækkehuse. Bygningerne ligger over for hinanden. En andelshaver har sat en meget kraftig projektør op på terrassen. Den oplyser hele området og ind ad genboernes vinduer, når han selv færdes på terrassen, eller når nogen passerer på stien foran terrassen. Den har siddet der et halvt års tid.

Han er hamrende ligeglad. Kan ikke nås.

Mit spørgsmål er: Hvis foreningen på næste GF laver en tilføjelse til husordenen, som siger, at udendørs belysning skal anbringes, så det ikke generer de omkringboende – eller noget i den retning. Kan han så hævde, at projektøren blev sat op før husordenen blev opdateret, således at denne ny regel ikke gælder for ham?

Mvh