Hej Forum.
Jeg har læst indlæggene i forumet, men synes ikke jeg får helt klart svar.
Jeg bor i en andelsforening, hvor vedtægterne siger, at man godt må holde kat, men ikke hund.
Da jeg er deltidsbeskæftiget som hundetræner og tjener en stor del af min månedlige indkomst på denne måde, er det selvsagt et vigtigt arbejdsredskab for mig at kunne holde hund.
Jeg har fået at vide, at andelsloven siger, at alle er lige, og at der derfor ikke kan gives dispensation til et enkelt medlem for denne regel. Er der slet ingen mulighed for dette? Nogle var inde på, at der kan fastsættes regler om, at bestyrelsen kan give dispensation. Kan man det?
Kan man evt. i en vedtægtsændring fastsætte regler for hvilke hunderacer man må anskaffe eller pålægge hundeejere at søge hjælp eller rådgivning, hvis man f.eks. står med en hund, der gør, når ejer ikke er hjemme? Kan man fastsætte regler for max antal hunde i foreningen, evt. med en venteliste?
På forhånd tak for jeres hjælp!