Hej med Jer,
Vi har netop fået tilbudt at overtage vores nabos andel, hvilket vi er interesseret i.
Vores lejlighed er 65 KVM og naboens er 66 KVM. Tilsammen altså 131 KVM. Der er tilsyneladende en grænse på 130 KVM i Frederiksberg kommune som vi bor i.
Anyways: Bestyrelsen godkendte sammenlægningen og vi sendte en ansøgning til kommunen. Kommunen godkendte også sammenlægningen og det er altsammen fint. Men:
Vi skulle betale et gebyr på kr. 1400,- for godkendelse. Endvidere står der i papirene at etablering af nyt badeværelse skal være færdiggjort 6 mdr. efter overtagelsen.
Det skal nævnes at en af grundene til godkendelsen (og et af argumenterne i ansøgningen) var at der i vores lejligheder ikke er tidsvarende toilet og bad (under 2.5 KVM).
Flere andre har fået godkendt sammenlægning af andele og fortæller os at de ikke har betalt kr. 1400,- for godkendelsen. Ligeledes er der til dem ikke blevet stillet krav om hurtig etablering af badeværelser.
Er der nogen der kan forklare hvorfor vi skal betale kr. 1400,- og have den korte frist (det er jo ligefør man ikke kan skaffe en entreprise på så kort tid!)
--
Palle Jensen