Vi er en lille forening på oprindeligt kun 30 lejligheder a ca. 60 kvm. Der er indtil videre blevet foretaget tre sammenlægninger (ingen af dem involverede børnefamilier). Og disse folk har bestemt ikke haft travlt med at tage deres ekstra plads i brug. En fjerde (bor alene) er på vej til at sammenlægge men med henblik med at fremleje halvdelen af den sammenlagte lejlighed ud fra start. Bestyrelsen har dog afslået andelshaverens ønske om at leje ud, da det kan anses som en omgåelse af venterlisterne. Samtidigt har fire børnefamilier måtte flytte fra foreningen på grund af pladsmangel.
Vi er nogle, der synes, der er en skævfordeling af kvadratmeterne. Folk griber forståeligt chancen, når den er der, for muligheden opstår måske ikke, når de reelt har brug for den.
En arbejdsgruppe er nu igang med at udarbejde forslag til vedtægtsændringer, som kan tilgodese andelhavere med med mere akut pladsmangel.
Forslaget lyder således:
For at der skal kunne foretages en sammenlægning af to lejligheder, skal den kommende andelshaver i den sammenlagte lejlighed, opfylde ét af følgende kriterier:
1. Der skal stå mere end én person på andelsbeviset
2. Andelshaveren har hjemmeboende børn
3. Der etableres et internt ”trepartsbyt” hvor de andelshavere, som laver sammenlægningen skal opfylde ét af de ovennævnte kriterier.
Begrundelse:
a) Hvis man er et par, en familie eller et kollektiv som ønsker at leve sammen, må det være rimeligt, at man deler andelen med de mennesker man ønker at lave sammenlægningen sammen med.
b) At have et barn boende på fuldtid eller deltid kræver i mange tilfælde plads fx hvis man ønker at indrette et værelse til barnet.
c) Man kan imødekomme andelshavere, som har behov for sammenlægning, selvom det ikke er én af deres nabolejligheder der bliver ledig.
Desuden giver det andelshavere i de små lejligheder mulighed for at bytte sig til en lejlighed han/hun eventuelt måtte finde mere passende.
Hvordan lyder det i andres ører? Er der nogen, der har erfaringer med at lave sådanne restriktioner?