Side 1 af 1

to andelshavere vil sammenlægge med den samme tomme lejl.

Indlæg: 11/05/2005 17:25
af andelfrb
Hej,

Tak for brevkassen. I vores bestyrelse har vi det luksusproblem at en lejlighed er blevet tom og at det er overladt til bestyrelsen af finde en ny andelshaver, da formanden har fået at vide at den fraflyttedes slægtninge ikke kan finde en ny andelshaver.

Overboen til den tomme lejlighed vil gerne sammenlægge og bygge en trappe ned til den tidligere underbos lejlighed.

Naboen der bor ved siden af vil gerne lave en dør mellem de to lejligheder.

Begge andelshavere sidder i bestyrelsen for at komplicere tingene yderligere og skal derfor være med til at bestemme, hvem som skal sammenlægge.

Spørgsmålet er nu, hvem af de to som skal have ret til at sammenlægge lejlighederne.

Er der nogen præcedens på området? Jeg har hørt at loven/praksis på området er at man giver andelshaveren der bor i samme plan retten til sammenlægning, men mere ved jeg ikke. Der er tidligere blevet sammenlagt to lejlighederi ejendommen i samme plan, hvis det kan være en hjælp.


Jeg vil være taknemmelig for at få et godt råd om hvilke love, regulativer eller en praksis som kan være en støtte i forhold til at opnå en løsning baseret på lovgivning og sædvane.

Venligste hilsner

Andelshaveren på frederiksberg

Indlæg: 11/05/2005 18:16
af Andels And
Først og fremmest burde begge bestyrelsesmedlemmer være inhabile i denne sag.

Jeg kan ikke pege i retning af lovgivning men som en andelshaver der bor under en spiraltrappe hvilket agere som en mini jordskælv hver gang overboen triller ned af trappene kan jeg kun anbefale "samme plan" løsning af hensyn til underboen!!!! (hvis der er en)

Held og lykke!

Indlæg: 12/05/2005 08:57
af cassa
I vores forening har vi opstillet regler for denne situation, så samme opgang / samme plan har første ret, derefter samme plan / nabo opgang, og til sidst samme opgang / over-/underbo efter anciennitet. Dette skal dog tilføjes i foreningens vedtægter ved en generalforsamling.
I denne sag, hvor to af bestyrelsesmedlemmerne ønsker at overtage den samme lejlighed må de erklære(s) inhabile og frastå fra at medvirke til en beslutning.

Indlæg: 13/05/2005 21:28
af kandidat
Hey måske kan de dele lejligheden.. Det kender jeg flere som har gjort. Så kan man gøre to andelshavere glade.

Indlæg: 19/05/2005 23:55
af Bjarke
1) Som Anders And påpeger bør inhabilitetsreglerne træde i kraft her. Hvis det var mig som sad i den Bestyrelse ville jeg gå så langt at kræve at de involverede parter forlod lokalet mens punktet blev behandlet af den resterende bestyrelse. Man skal ikke tage let på sådan noget...

2) Hvis der ikke er angivet klare regler for situationen, må løsningen jo være at I bruger denne sag til at udarbejde et sæt regler. Altså prioritere mellem overboer og naboers ret til at sammenlægge. Dernæst må I jo få det godkendt ved en ekstraordinær generalforsamling.

Lad mig til slut understrege, at der påhviler et vist ansvar på en bestyrelse. Den skal sgu operere med rene linier. Derfor bør det være i alles interesse - også de involverede - at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved beslutningen. Lad dem udegå helt fra beslutningsprocessen om sammenlægningen på baggrund af inhabilitet.