Mangelsindsigelse ved overtagelse af andel.

Generelle indlæg om køb og salg af andele.
Annoncer for køb og salg kan ikke placeres her.

Mangelsindsigelse ved overtagelse af andel.

Indlægaf pb246 » 23/06/2006 23:01

Hej Alle,

Jeg køber min nabolejlighed til sammenlægning her pr. 1-7-06.

I den forbindelse har jeg modtaget overdragelsesaftalen, hvori der står at jeg køber som beset. Det fremgår også at det er en tidligere lejer som fraflytter lejligheden. Det er andelsboligforeningen som er opført som sælger.

Jeg har besigtiget lejligheden og kunne derfor selv observere diverse mangler. Derudover kunne fremlejetager såvel som lejer som jeg efterfølgende talte med pr. telefon informerede mig om følgende problemer ved lejligheden:

1. Manglende køkkendør (har fået lovning fra varmemester om at jeg bare kan få en af de mange som er i kælderen).
2. Fugt indtrængning i soveværelse ved ydervæg ved loftet. (Dette kunne jeg dog ikke se pga. solen).
3. Døren til badeværelse mangler håndtag og er blevet så skæv at den ikke kan lukke pga. vand ved brusning da fremlejer ikke har benyttet bruseforhæng.
4. Muligvis manglende nøgle til låsen på køkkendøren til køkkentrappen.
5. Skjulte problemer på badeværelses idet både fremlejetager og lejer som begge har informeret mig om at der de sidste 3 år har været problemer med badeværelset. Jeg har fået oplyst at der er forkert fald/hældning på gulvet så vandet ikke løber til afløbsristen. Derudover så skal afløbet renses mindst én gang om måneden for ellers får underboen vandgennemtrængning på sit loft. Dette er både bestyrelsesformand og varmemester bekendt begge da begge har været oppe og se på problemet flere gange.

Jeg mener selv at nr. 1-4 ikke er noget som jeg kan gøre indsigelser imod, idet jeg har set det og er bekendt med det. (Korriger mig gerne hvis jeg tager fejl - ss)

Jeg har læst her på hjemmesiden at man skal gøre indsigelser mod mangler indenfor 14 dage efter overtagelsen. Jeg mener dette er senest d. 14-7-06 administrator/bestyrelse skal have modtaget brevet fra mig. Dette sender jeg selvfølgelig registreret/anbefalet til både administrator og bestyrelsen sammen med det brev som lejer har lovet at give mig som forklare om problemerne ved badeværelset.

Jeg mener at bestyrelsen har handlet i ond tro ved at sælge andelen som ”beset” idet de har haft kendskab til de mange problemer på badeværelset de sidste 3 år – er dette ikke korrekt?

Nu er spørgsmålet så om jeg kan kræve at Andelsforeningen udbedre problemet med badeværelset med det samme eller om jeg kan vente til jeg skal ombygge det nuværende køkken og badeværelse til et stort badeværelse indenfor de næste 2-5 år. Hvis jeg kan vente hvad skal jeg så sørge for at modtage på skrift fra bestyrelsen?

På forhånd tak for jeres gode hjælp og råd.

Mvh

Pernille
pb246
Entusiast
Entusiast
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 25/05/2006 09:43

Indlægaf moccha » 24/06/2006 12:03

Skal det forståes sådan at du vil have foreningen til at betale for at du kan lave et stort badeværelse om et par år? Lyder mystisk, som beset er som beset, vil jeg mene.

Mvh moccha
moccha
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 268
Tilmeldt: 18/07/2005 09:30

Indlægaf 4ndelshaveren » 24/06/2006 12:14

Vores erfaring er: at den nemmeste og mindst bureaukratiske løsning er at andelshaver ordner de mangelfulde forhold, som der kan gøres indsigelser imod og får det talt med som en forbedring.

Købes som beset bruges jævnligt i forbindelse med konstruktioner, der kan henføres til bygningens oprindelige stand inden det blev en andelsforening. Hvis sælger (foreningen) får det lavet, vil andelshaver alligevel i sidste ende betale for det som en forbedring.
4ndelshaveren
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 776
Tilmeldt: 11/11/2004 18:43

Indlægaf moccha » 24/06/2006 20:47

Godt ord igen, det jeg egentlig bare ville sige er, at hvis det er et slå-til-tilbud, så ville jeg personligt slå til, velvidende at jeg alligevel selv snart skulle sætte nyt badeværelse ind :smile3:
Jeg har det selv sådan, at jeg nok ikke vile sige ja til en andelsbolig og så bagefter skulle til at lave bøvl over det. Men det er bare min egen holdning.
Held og lykke med hvad du finder ud af, husk at melde tilbage herinde :smile19:
moccha
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 268
Tilmeldt: 18/07/2005 09:30

Indlægaf pb246 » 25/06/2006 10:19

Til moccha: Nej selvfølgelig vil jeg ikke have at Andelsforeningen skal betale for et nyt og stort badeværelse. Det nuværende "badeværelse" på små 1½ m2 er behæftet med skjulte mangler idet der ved normalt brug sker det at underboen få vandskade på sit loft.

Jeg laver en mangelindsigelse indenfor 14 dage efter overtagelsen og så vil jeg have udbedret problemet som gør at underboen ikke får vandskade.

Men da jeg om nogle år vil inddrage køkkenet til badeværelse så ville det jo være det mest smarte både for mig men så sandelig også for foreningen være at vi venter med at få lavet problemet.
pb246
Entusiast
Entusiast
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 25/05/2006 09:43

Indlægaf pb246 » 29/06/2006 00:14

Er der andre som har nogen erfaringer med dette?

Mvh

Pernille
pb246
Entusiast
Entusiast
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 25/05/2006 09:43

Indlægaf zuma » 29/06/2006 08:17

Jeg vil lige skyde ind, at man som udgangspunkt ikke kan sælge en andelsbolig som beset, og dermed afskære køber for at gøre mangelsindsigelser gældende.

Man kan i øvrigt også gøre indsigelser imod synlige fejl og mangler, så selvfølgelig kan du gøre indsigelse imod pkt. 1-4.

Mangler skal udbedres, men måske du kan slå en handel af, således at foreningen betaler en nærmere aftalt del af det nye badeværelse.
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44

Indlægaf pb246 » 29/06/2006 08:22

Mange tak zuma - det var også min fornemmelse mht punkt 5 - var dog ikke klar over at 1-4 også kunne gøres gældende.

Mvh

Pernille
pb246
Entusiast
Entusiast
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 25/05/2006 09:43

Indlægaf zuma » 29/06/2006 08:27

Man kan jo ikke sælge en andelsbolig med synlige fejl og mangler, og så sige, at dem kan køber ikke gøre gældende, men det er klart, at du ikke kan komme senere end 14 dage, og gøre indsigelser imod synlige fejl og mangler, idet man som køber har en undersøgelsespligt, jfr. principperne i Købelovens § 47 caveat emptor-reglen.
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44

Indlægaf pb246 » 29/06/2006 08:37

Jeg vil her i næste uge sørge for at mit mangelsbrev bliver lavet idet jeg bestemt har tænkt mig at overholde de 14 dage frist. Det kan jo blive en temmelig dyr regning mht badeværelset.

Igen mange tak for svarene.

Mvh

Pernille
pb246
Entusiast
Entusiast
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 25/05/2006 09:43

Indlægaf moccha » 29/06/2006 13:51

Jeg mener stadig, man kan sælge en andelslejlighed som beset, når man ikke prøver at skjule diverse fejl og mangler.
Hvis det bliver aktuelt at sælge min nuværende andelslejlighed, så vil jeg helt sikkert vælge den køber, som jeg tror bliver nemmest at handle med.
Min andel er meget billig i boligafgift og indskud, så må dem der kommer efter selv udskifte de 3 revnede fliser jeg har i mit badeværelse mm. :smile10:

Jeg mener selvfølgelig, man har pligt til at oplyse om alle de defekter, man har kendskab til, det handler jo ikke om at snyde nogen.

hilsen moccha
moccha
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 268
Tilmeldt: 18/07/2005 09:30

Indlægaf zuma » 29/06/2006 14:02

I visse situationer mener jeg også at man kan sælge som beset, men ikke i den af dig skitserede, for det vil være i strid med lovgivningen om overpris.
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44

Indlægaf pb246 » 29/06/2006 14:11

Jeg er faktisk enig mht at man kan købe som beset såfremt man i købsaftalen skriver de mangler og fejl som man kan se med det blotte øje.

Det er der bare ikke tale om her for står der kun at man køber som beset trods det at administrator og bestyrelse er bekendt med ovenstående fejl og mangler.

Mvh

Pernille
pb246
Entusiast
Entusiast
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 25/05/2006 09:43

Indlægaf zuma » 29/06/2006 14:12

At købe som beset svarer til fraflad af mangelsindsigelser, og det skal selvfølgelig påvirke prisen, og derfor bør den også være lavere.
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44

Indlægaf pb246 » 29/06/2006 14:20

Der er ingen/intet nedslag i prisen for overnævnte fejl. Som tidligere skrevet så gælder købeloven og også omsætning af fast ejendom.
pb246
Entusiast
Entusiast
 
Indlæg: 60
Tilmeldt: 25/05/2006 09:43

Indlægaf zuma » 29/06/2006 15:24

Nej, købeloven gælder ikke ved køb og salg af fast ejendom, jfr. Købelovens § 1a. Lov om omsætning af fast ejendom gælder ej heller, idet køb af en andelsbolig ikke antages at være en "fast ejendom".

Det var mine juridiske og lettere nørdede indspark i debatten.
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44


Tilbage til Om køb og salg af andele.

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster