Inddragelse af tørre - og loftrum til beboelse.

Generelle indlæg om køb og salg af andele.
Annoncer for køb og salg kan ikke placeres her.

Inddragelse af tørre - og loftrum til beboelse.

Indlægaf Jakob N » 27/01/2004 10:11

Vedr. Spørgsmål i forbindelse med projekt om inddragelse af tørreloft i andel

Vi skriver til dig efter at have set en anbefaling og henvisning til din hjemmeside i RD's nyhedsbrev fra Marts 2002 vedr. inddragelse af tørrelofter til beboelse.

Som andelshavere på 4.sal i en 5 etagers bygning på Vetserbro har vi ansøgt andelsforeningen om tilladelse til at inddrage dele af tørreloftet over vores andel til beboelse. Vi har søgt om principiel godkendelse af projektet hos Københavns kommunes bygge- og teknikforvaltning og har fået denne principgodkendelse. Nu står vi og skal til at tage de næste skridt på vej mod realisering af projektet. Derfor vil vi spørge dig om du kan komme med nogle bud på hvordan km2 prisen af det uudnyttede tørreloft kan fastsættes til salg, samt metoder til fastsættelse af den nye andelsværdi, samt ejendommens værdi. Desuden ville vi være taknemmelige om du kunne henvise os til foreninger, personer eller lign. som har været igennem en lignende proces hvor vi vil kunne få nytte af deres erfaringer, bl.a. mht. finansieringsmuligheder/tilskud, afklaring af spørgsmål om hvilke dele af ombygningen som foreningen skal betale mv.
Måske kender du også til advokater som har erfaring og kendskab til forhold der ligner vores.

Et andet forhold som vi ønsker et råd om, er at vores andelsforening består af en enkelt opgang og et baghus med i alt 8 andele og to lejere. Blandt de to lejere har den ene gjort indsigelse mod vores projekt da vi forelagde det på et bestyrelsesmøde. Indsigelsen går på at der på vedkommendes lejekontrakt et anført en skitse af hvor dennes loftrum er placeret. I vores projekt har vi foreslået og anført loftrum på samme størrelse, men placeret ti meter længere nede af gangen. Dette har lejeren modsat sig, og spørgsmålet er princippet i lejeres rettigheder i en andelsforening i forbindelse med inddragelse af loft og tørrerum.

Jakob og Mia Neumann.
Jakob N
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 27/01/2004 09:54

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 27/01/2004 17:28

Hensigten med dette site er at alle kan bidrage med oplysninger og en del andelshavere har allerede erfaringer med indretning af loftlejligheder og kan videregive deres erfaringer her.

Den mest overskuelige værdiansættelsesmetode er, at fastsætte prisen til det samme beløb pr. kvm. som gælder for de øvrige lejligheder i ejendommen. Det samme gælder for boligafgiften.

Køber kan når som helst sælge arealet videre til samme pris, og har derfor ikke lidt tab ved at betale fuld pris. Da der er tale om et råt loft kan foreningen vælge at reducere betalingen. Jeg mener at den bedste måde at gøre dette på er, at give tilskud til de forbedringer der udføres og som skal nedskrives over en årrække. Man kan argumentere for at der ikke skal ske nedskrivning af den del af indretningsudgifterne som ikke slides, hvorimod gulvbelægning og væggipsplader bør afskrives.

Der er ingen regler om at foreningen skal betale til projektet, men det kommer an på en forhandling.

Finansiering sker normalt ved et banklån til andelshaveren. En anden mulighed er at andelsboligforeningen optager et realkreditlån hvor andelshaveren betaler ydelsen. Låneoptagelsen kan dog bevirke at foreningen ikke kan optage andre realkreditlån.

Man vil normalt kunne tilbyde lejeren et lignende erstatningsrum, men jeg kan ikke give svar på jeres konkrete sag.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg


Tilbage til Om køb og salg af andele.

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 1 gæst