Sælger kræver penge fra gammel dør!

Generelle indlæg om køb og salg af andele.
Annoncer for køb og salg kan ikke placeres her.

Sælger kræver penge fra gammel dør!

Indlægaf Lociano » 18/03/2008 21:26

Hej,

Jeg har virkelig brug for lidt hjælp her.

Situationen er at jeg købte en andelsbolig i August 2007 og fik et lille afslag pga. diverse mangler, heriblandt en køkkendør (4,000 kr).

For et par uger siden henvender boligadministratoren så til mig og siger at sælger kræver 4,000 kr for køkkendøren, da den skulle stå på loftet.

Det viser sig at døren også står på loftet, men er i utrolig dårlig stand og derfor nægter jeg at betale de 4000.

Efter en uge vender boligadministratoren så tilbage og fremhæver at man ikke kan kræve fjernede døre genopsat, og derfor skal jeg "returnere" det jeg fik trukket fra købsprisen.

Jeg syntes det virkelig utroligt underligt at sælger kan kræve tilbagebetaling for en dør over et halvt år efter købet, samt at døren ikke er til nogen nytte og i dårlig stand.

Har I nogen gode råd?

På forhånd tak,
Hans
Lociano
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 17/03/2008 20:22

Indlægaf Peter » 18/03/2008 23:19

Et par argumenter:

HVIS der i prisberegningen er givet afslag for manglende dør, så har du vel heller ikke købt døren.

Så kan sælger ikke komme et halvt år efter og tvinge dig at købe en andel MED dør. En aftale må være en aftale.

Hvis sælger var uenig i fradraget, skulle han have gjort indsigelser da købsaftalen blev underskrevet. Det gjorde han ikke - så vidt jeg kan forstå?

Du kan jo tilbyde sælger, at han kan komme og hente døren, hvis han mener den har værdi for ham.

Jeg er ikke jurist, så ovenstående er med forbehold. Der er nok andre herinde, der kan bidrage med mere - og måske også finde et par argumenter i den modsatte retning?
Peter
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 328
Tilmeldt: 15/02/2005 13:20

Indlægaf skjoth » 20/03/2008 07:33

Først vil jeg sige at et halvt år desværre er lang tid, men jeg er bange for, at der ikke er så meget at gøre i det her tilfælde, selvom sælger godt kunne have gjort indvendingen betydeligt tidligere. Det er før set, at sælger gives mulighed for at udbedre den solgte andelsbolig, netop for at mindske nedslag.

Umiddelbart vil jeg mene, at døren er en fast del af andelsboligen. Sælger har gjort opmærksom på at det var en fejlvurdering at døren ikke var i andelen. Derfor skal nedslaget (4000 kr) naturligvis være mindre. Det virker ganske korrekt.

Dit modargument kan så være, at nedslaget naturligvis skal være i forholdt til dørens aktuelle værdi og ikke værdien for en velfungerende (evt. med forventeligt slid) dør.

Hvis døren ikke fungerer bør der ikke ændres noget på nedslaget, da dørens værdi så er 0 kr. Hvis døren er usædvanlig grim men ellers kan monteres så den virker, så kan man vælge at mindske nedslaget i forhold til den udgift det vil koste at sætte den i acceptabel stand. Om døren er acceptabel eller ej bør nok i første omgang afgøres af din bestyrelse.
skjoth
Novice på vej frem
Novice på vej frem
 
Indlæg: 42
Tilmeldt: 1/02/2007 22:27

Re: Sælger kræver penge fra gammel dør!

Indlægaf Løvendahl » 8/06/2008 20:33

Lociano skrev:Hej,

Jeg har virkelig brug for lidt hjælp her.

Situationen er at jeg købte en andelsbolig i August 2007 og fik et lille afslag pga. diverse mangler, heriblandt en køkkendør (4,000 kr).


Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren, sådan starter aftalelovens § 1, og sådan starter første time på jurastudiet.

Køber har tilbudt en andelsbolig med et afslag i prisen, du har accepteret og længere er den ikke.

Normalt plejer administrator eller bestyrelsen også at godkende handlen, og de kan ikke lave om på handlen uden vedtægtshjemmel, hvis der gives afslag.
Under disse omstændigheder kommer eventuelle gyldige indsigelser boligadministrator havde på aftaletidspunktet for sent nu. Så hvis han siger han hvier dig i retten, så siger du, at du har et gyldigt aftalt nedslag, samt at du også vil få retten til at afvise sagen på grund af passivitet.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55


Tilbage til Om køb og salg af andele.

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 9 gæster