Administratorhonorarer ved salg

Generelle indlæg om køb og salg af andele.
Annoncer for køb og salg kan ikke placeres her.

Administratorhonorarer ved salg

Indlægaf Repo » 29/01/2009 10:58

Efter min mening er der tale om det store tag-selv-bord i vores forening.

Først tager administrator 2.500 kroner for at besvare et såkaldt administratorskema, som på nær få punkter, er en wordskabelon med oplysninger om foreningens regnskabsår, andelskrone osv.

Dernæst har administrator fået gennemtrumfet at en bolig, skal tilbydes ventelisterne hver gang prisen ændres 5 øre ned. Finder man en køber til sin bolig, skal administrator lave en foreløbig salgsaftale med denne. Det koster også 2.500 kroner.

Til sidst skal der laves en endelig købsaftale. Det koster 5.000 kroner.

Hvad er prisniveauet i andre foreninger??
Repo
Repo
Ekspert
Ekspert
 
Indlæg: 108
Tilmeldt: 8/07/2004 14:12
Geografisk sted: København

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 29/01/2009 12:22

Et par ældre domme om overdragelsesgebyrer er omtalt på
http://www.ejendomsadministration.nu/andelshonorar.htm

De seneste års stigninger på andele har medført større arbejdsbyrde ved overdragelserne. Blandt andet er køberne blevet meget krævende med hensyn til fejl og mangler, da de nu betaler markedspris. Da der tidligere blev solgt til lave maksimalpriser var køberne lykkelige for at købe andelen og så stort fejl og mangler.

Jeg mener også man skal genudbyde på ventelisten hvis prisen nedsættes. Alternativt kan man overveje ved første udbud at kræve tilbagemelding fra køberne hvis de vil købe til en lavere pris, med angivelse af hvilken pris de vil købe til. Hvis der ikke kan sælges til maksimalprisen er foreningen måske nået til det punkt hvor ventelisten skal afskaffes.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf prl » 29/01/2009 13:22

Admin. Jens Arentoft skrev:
Jeg mener også man skal genudbyde på ventelisten hvis prisen nedsættes. Alternativt kan man overveje ved første udbud at kræve tilbagemelding fra køberne hvis de vil købe til en lavere pris, med angivelse af hvilken pris de vil købe til.


I vores forening har vi hidtil solgt på ventelisten til fuld pris. Men jeg kan forudse, at det fremover blir nødvendigt for sælger at gå ned i pris. Jeg synes, din fremgangsmåde bliver meget besværlig at administrere for foreningen (vi er selvadministrerende). Er der foreneligt med reglerne i standardvedtægterne at bruge følgende fremgangsmåde?:
- andelen sættes til salg på ventelisten til fuld pris
- herefter overlades det til sælger selv at finde køber og bestemme prisen.

Venlig hilsen Peter
prl
Novice
Novice
 
Indlæg: 19
Tilmeldt: 16/05/2007 14:20

Indlægaf Repo » 30/01/2009 09:48

Hej Jens.
Det er jo klart at der er arbejde forbundet med en overdragelse, men spørgsmålet er bare, hvad der er rimeligt at opkræve. Hvor meget tager du selv for de nævnte ydelser?
Repo
Repo
Ekspert
Ekspert
 
Indlæg: 108
Tilmeldt: 8/07/2004 14:12
Geografisk sted: København

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 30/01/2009 12:26

Nogle af arbejdsopgaverne kan medføre store erstatningskrav hvis man skriver lidt forkerte oplysninger. Den riciko skal indregnes i betalingen.

Ejendomsmæglernes forespørgsler indeholder f.eks. ofte spørgsmål som:
"Foreligger der oplysninger som senere kan forventes at medføre stigning i boligafgiften ?"
Spørgsmålet er så bredt formuleret, at man skal passe meget på hvad man svarer. Der bliver jo snakket om meget og noget bliver måske vedtaget senere og medfører forhøjelse af boligafgiften.

1.500-2.000 + moms for ejendomsmæglerskema mener jeg er en almindelig pris.

Overdragelsesgebyr bør som nævnt være meget højere end for få år tilbage, hvor andelspriserne var lavere og køberne var nemme at have med at gøre. 4.000 + moms mener jeg er en almindeligt gældende pris.

Det har i mange år stået klart at der skulle moms på ejendomsmæglerforespørgsler. Der har været mere usikkerhed om der skal moms på overdragelsesgebyrer, men det ser ud til at der skal moms på. Det forhøjer jo prisen med 25%.

Jeg har indtil videre ikke taget ekstra honorar for gentagne udsendelser af overdragelsesaftaler, når køberne springer fra eller prisen nedsættes, men jeg har konstateret at det er blevet arbejdskrævende og at andre tager ekstra honorar for dette.

Ud over besvarelse af ejendomsmæglerskemaet har ejendomsmægleren ofte en række spørgsmål, som tager tid at besvare. Det har jeg indtil videre ikke taget ekstra honorar for, men forstår godt hvis andre gør det.

Er der foreneligt med reglerne i standardvedtægterne at bruge følgende fremgangsmåde?:
- andelen sættes til salg på ventelisten til fuld pris
- herefter overlades det til sælger selv at finde køber og bestemme prisen.

Det er ikke i overensstemmelse med normalvedtægten, men kunne være en konstruktiv løsning som ny vedtægtsbestemmelse.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf Himself » 17/02/2009 09:53

Har lige købt en andel. Administratorhonorar er på 4200kr. Syntes altså det er dyrt. Banken får 10.000, og låner mig altså også pengene. Nu er priserne også på vej i bund, så undskyldningen med de større byrder, mener jeg ikke holder mere. Min kammerat fortæller at de gav 2500kr ved køb af andel. Der var ikke engang en svarkuvert vedlagt papirene som skulle underskrives, og sendes retur, selvom de opkræver 4200kr.

Når man ser på landsretsdommene igennem tiden, kan jeg så have ret i, at jeg tror det er ulovlig praksis at tage så høje gebyrer?

Mener også at praksis med at gå tilbage til ventelisterne er ude af trit med nutiden. Nu hænger de altså nede på ejendomsmæglerens væg til salg. Kunne selv være kommet i klemme. Havde kontaktet mægler vedr. en andelsbolig jeg ville se på, som de havde til salg. Var ude og se den med mægler og var interesseret. For at blive godkendt i banken solgte jeg bilen, for at blive "lånemoden" i disse tider. Fik forhandlet pris på plads med sælger/mægler. Fik skrabet udbetalingen sammen, og fik købsaftalen underskrevet af sælger. Men så gik man sørme tilbage på ventelisterne og spurgte dem igen. Det mener jeg er total uacceptabel praksis, når den hænger hos en mægler. Havde en fra listen sagt ja, så var den røget til advokat. Det kan umuligt være lovligt. Folk på ventelisten, kan jo godt komme med bud. Og jeg havde forhandlet pris på plads med sælger og mægler, samt fået godkendt lånet i banken, og OGSÅ opsagt mit sted hvor jeg bor nu. Skulle en på listen, som var blevet tilbudt før, få tilbuddet igen? Nej det skal han/hende ikke, og tvivler stærkt på at det er lovligt.
Himself
 

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 19/02/2009 10:12

Mener også at praksis med at gå tilbage til ventelisterne er ude af trit med nutiden.


Man skal gå tilbage til ventelisten inden der sælges frit - det er den juridisk korrekte metode og ikke blot en praksis.

Du har ret i at det passer meget dårligt sammen med de nutidige forhold på boligmarkedet. Løsningen er at fjerne eller reducere ventelistereglerne.

I ejerforeningen har man jo heller ikke ventelisteregler, da ejerlejlighederne sælges frit til markedspris.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf Himself » 19/02/2009 15:49

Ok tak for svaret. Rent juridisk, hvordan skal et foreslag så formuleres så man kan bruge det i vedtægterne? Eller er det blot at afskaffe ventelisterne?

P.s. du svarer ikke på de høje administrator honorarer, som jeg ikke mener er lovlige?
Himself
 

Indlægaf Admin. Jens Arentoft » 19/02/2009 16:19

Det mest effektive er at afskaffe ventelistereglerne.

Ventelistereglerne er forskellige fra den ene forening til den anden, men følgende forslag til tilføjelse kunne måske være et udgangspunkt:
"Supplement til ventelisteregler:
Er der oprettet ventelister, er bestyrelsen på begæring af den fraflyttende andelshaver berettiget til at anvise en ny andelshaver til køb af andelen til gældende lovlige maksimalpris inden 6 uger fra begæringen. Såfremt bestyrelsen ikke har anvist en køber inden fristens udløb, er andelshaver berettiget til at indstille en person til bestyrelsens godkendelse, uanset om overdragelsessummen bliver mindre end den gældende lovlige maksimalpris."

Størrelsen af overdragelsesgebyrer har jeg kommenteret ovenfor, og mener derfor ikke at 4.200 kr. er for meget.
Brugeravatar
Admin. Jens Arentoft
Administrator
Administrator
 
Indlæg: 1381
Tilmeldt: 19/02/2003 12:34
Geografisk sted: Frederiksberg


Tilbage til Om køb og salg af andele.

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster