Fortrydelse af køb af andel ved specielle omstændigheder

Generelle indlæg om køb og salg af andele.
Annoncer for køb og salg kan ikke placeres her.

Fortrydelse af køb af andel ved specielle omstændigheder

Indlægaf Line_nielsen » 4/06/2009 14:23

Hej Forum,

Jeg bor i andelforening i indre kbh og er blevet tilbudt en større lejlighed via den interne venteliste. På et papir fra foreningens interne ventelistebestyrer har jeg skrevet under på, at jeg ønsker at købe den større andelslejlighed. Men jeg har endnu ikke underskrevet nogen salgsaftale. Da min situation på kort tid har ændret sig drastisk, er mit spørgsmål nu, om jeg kan trække mig fra købet eller om bordet fanger?

mvh
Line (som er meget forvirret)

Ps. har lige flyttet indlægget til en mere passende kategori.
Line_nielsen
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 30/05/2009 03:54

Indlægaf Løvendahl » 4/06/2009 15:03

Ventelisten er en forkøbsret, dvs. at du har ret, men ikke pligt til at købe.

Jeg står selv på en venteliste, og er blevet tilbudt en større andelslejlighed, som jeg afviste at være interesseret i. Retten gik derefter til den næste på listen.
Hvis du er i tvivl, kan du skrive, hvad din opfattelse af den interne venteliste er og sendet det anbefalet til bestyrelsen, eller til formanden for bestyrelsen. Reagerer den ikke, må bestyrelsens passivitet være udtryk for, at den er enig med dig. Fremlægger formanden ikke brevet for bestyrelsen, er det ansvarspådragende for ham, og han kan blive erstatningsansvarlig, hvis du lider tab på grund af din vildfarelse, som ikke er blevet bahandlet.
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55

Indlægaf Line_nielsen » 4/06/2009 16:04

Hej Løvendahl,

tak for det hurtige svar. Ved ikke helt om du svarer på det, jeg spørger om. Jeg har jo rent faktisk skrevet under på et stykke papir, hvor der står, at jeg ønsker at overtage andelen beliggende XX via min placering på den interne venteliste. Men ikke på den faktiske salgsaftale, som jeg endnu ikke har fået. Er du sikker på, at jeg kan komme ud af det igen sådan under videre? Hvad hvis sælger lider tab sfa af min underskift (har måske underskrevet aftale for anden bolig mod forventningen om, at jeg overtager hans andel?)?

mvh
Line (som måske er lidt lettet nu)
Line_nielsen
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: 30/05/2009 03:54

Indlægaf Løvendahl » 6/06/2009 09:23

Kære Line

Skriv et brev med dato i, hvor du trækker din underskrift tilbage.
Jeg skal bede dig læse foreningens vedtægter igennem, specielt paragrafferne om overdragelse, og du vil forhåbentligt opdage, at proceduren i vedtægten ikke er fulgt og så er aftalen ugyldig. Du skal i hvert fald ifølge andelsboliglovens § 6, stk 1, som du kan se nedenfor, have udleveret en specificeret opstilling af, hvorledes prisen er beregnet, med specifikation af prisen for andelen, udførte forbedringer og inventar. Hvis du ikke har fået det, så strider aftalen direkte mod loven, og du kan true med politianmeldelse for tilsidesættelse af loven. Find Andelsboligloven på retsinfo.dk, og læs gerne lovens krav til overdragelsesproceduren.

Andelsboliglovens § 6, stk 1.


Den, der overdrager en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til bolig, skal inden aftalens indgåelse til erhververen udlevere et eksemplar af andelsboligforeningens vedtægter, andelsboligforeningens seneste årsregnskab og budget samt en opstilling af, hvorledes prisen beregnes, med specifikation af prisen for andelen, udførte forbedringer og inventar. Overdrageren skal endvidere inden aftalens indgåelse skriftligt gøre erhververen bekendt med indholdet af § 5, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1 og 3.

Hvis aftalen alligevel er gyldig, fordi du har fået alle disse materialer ifølge loven, samt vedtægter er overholdt, kan du forsat trætte en gyldig aftale tilbage. Det er vigtigt at du straks meddeler, at du trækker din underskrift tilbage. Efter aftalelovens § 39 kan du godt det, så længe den ikke har været bestemmende for modtageren af underskriften. Det betyder, at så længe sælger eller bestyrelsen ikke har svaret dig, at du har fået hans andel eller handlet derefter, så har din underskrift ikke virket bestemmende, og hvis du trækker den tilbage før den har virket bestemmende, så kan de ikke bagefter støtte ret på den, eller sige, at du ikke kan trække den tilbage. se vedlagte bestemmelse i aftalelovens § 39.

Aftalelovens § 39

Når en viljeserklærings forbindende kraft ifølge denne lov er afhængig af, at den, til hvem erklæringen er afgivet, ikke havde eller burde have kundskab om et vist forhold eller i øvrigt var i god tro, bliver hensyn at tage til, hvad han indså eller burde indse på det tidspunkt, da viljeserklæringen blev ham bekendt. Dog kan der under særlige omstændigheder også tages hensyn til den kundskab, han har fået eller burde have fået efter det nævnte tidspunkt, men forinden viljeserklæringen har virket bestemmende på hans handlemåde.

Hvis sælger lider tab er det hans eget problem, at han ikke har overholdt vedtægts og lovbestemmelserne i forbindelse med et salg af sin andel. Han skulle have sikret sig, at salget er gået rigtigt til. Har bestyrelsen glemt en specifikation af prisen, FØR du skrev under, er aftalen ikke gyldig ifølge loven. Muligvis har bestyrelsen overfor sælger et erstatningsansvar for denne forglemmelse, og det skal de ikke prøve at tørre af på dig!

Jeg glæder mig til at høre, hvordan det gik!
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.

Venlig hilsen

Løvendahl
Cand.jur.


Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00
Brugeravatar
Løvendahl
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 414
Tilmeldt: 9/11/2007 01:55


Tilbage til Om køb og salg af andele.

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 11 gæster

cron