Jeg har solgt en andel pr. 1 april. Køber overtager nøglerne 30 marts. Vi aftaler en pris på som ligger ca 19.000 under maksimalprisen.
Jeg finder i da via administrator ud af at køber har gjort opmærksom på to fejl.
1. Utilstrækkelig rengøring af badeværelse.
I vurderingsrapporten er anført at den meget kalk på vægge og kulv skal fjernes, såfremt det ikke er gjort kan tilbageholdes 1.500 kr til dette. Det mener jeg bestemt vi har gjort.
2. "Ulovlig" elinstallation
Køber er af en elektrikker blevet gjort opmærksom på en ulovlig elinstallation (Ledningsføring til et strømudtag). Dette er foretaget før jeg overtog lejligheden i sin tid. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke finde ud af om køber allerede har fået udbedret denne fejl eller om fejlen blot er konstateret
3. I foreningens vedtægter vedr. fejl/mangler står der
link til vedtægter http://www.rolfsvej30.dk/wp-content/vedtaegter_juni20101.pdf"Snarest muligt efter køberens overtagelse af boligen skal denne med bestyrelsen gennemgå boligen for at konstatere eventuelle fejl og mangler ved boligens vedligeholdelsesstand eller ved forbedringer, inventar og løsøre der er overtaget i forbindelse med boligen".
Mit spørgsmål er nu om køber kan stille krav overfor mig? og hvad er "snarest muligt"?
Jeg synes det er besynderligt at jeg ikke selv for lov til at udføre udbedringen, og dermed påvirke den pris jeg skal betale.
Jeg ser frem til at høre fra jer, gerne med råd om hvordan jeg bedst griber situationen an.