Hej med jer
Jeg er køber af en andelslejlighed der er solgt som selvsalg. Vi er nu blevet uenige om en indsigelse imod forbedringer der ikke er myndiggjort. Sælger selv har så vidt vi kan se fået ca. 75.000 kr i nedslag dengang hun købte, men det var hun åbenbart ikke opmærksom på. Hun har indrømmet hun ikke har gjort noget ved det, men vil stadig ikke give nedslag... Jeg har sagt det til bestyrelsen, men de vil ikke blande sig og siger det er en sag imellem køber og sælger. Hvordan gør jeg indsigelser? Og hvem skal beslutte hvem der 'har ret'?
Jeg skriver lige i punktform hvad der er sket i sagen:
1) Vi skriver under på kontrakten og vil herefter nær-læse vurderingsrapporten som sælger har sendt os og som vi har godkendt, bare lige for at være helt forberedt på at overtage lejligheden i forhold til skjulte fejl/mangler og indsigelser.
2) Vi finder ud af at vurderingsrapporten er lavet på baggrund af en gammel vurderingsrapport vi ikke modtog i første omgang. Vi spørger ind til den, og modtager den fra sælger.
3) Vi forstår ikke tallene da de er håndskrevet og modtager herefter en renskrevet kopi fra valuaren der har lavet den nye rapport og ser at hele skema 6 (omhandlende fradrag) i den gamle rapport ikke er inkluderet i den nye rapport.
4) Vi skriver til valuaren og han fortæller at han ikke har hørt om nogen fejl/mangler og at han da er gået udfra at sælger har udbedret dem siden hun har overtaget lejligheden. Desuden har han i den nye vurderingsrapport lavet et forbehold hvor sælger har det fulde ansvar for at alt er lovligt ellers bør det regnes som en mangel...!
5) Vi skriver alt dette til sælger, der siger at hun ikke har været opmærksom på at hun skulle gøre noget og derfor selvfølgelig ingen dokumentation har på udbedringerne. Til gengæld mener hun, at vi har fået retmæssigt nedslag, da hun dengang hun købte betalte mere for de samlet forbedringer end vi har gjort. Dét mener vi helt åbenlyst er grundet de standard afskrivninger der er på forbedringer generelt.
6) Vi kontakter den nye bestyrelse, men de bliver anbefalet af deres rådgivere ikke at involvere sig, og siger vi selv må finde en løsning sammen med sælger.
Hvad gør vi nu?? Hvem skriver vi til? Og hvem skal beslutte hvad der skal ske?
Jeg ved der lige nu som standard er tilbageholdt 40.000 af købssummen som standard. Er det kun de 40.000 vi kan gøre krav på, eller hvad..?
Jeg håber meget der er én der kan hjælpe..!