"Ulovlige lofter" gode nok ifølge vurderingsrapport?

Generelle indlæg om køb og salg af andele.
Annoncer for køb og salg kan ikke placeres her.

"Ulovlige lofter" gode nok ifølge vurderingsrapport?

Indlægaf Lars2650 » 13/02/2016 02:13

Jeg er ved at købe en 2. sals andelslejlighed (øverste etage), hvor der er nedsænkede lofter i alle rum undtagen køkken og bad. Lofterne er beklædt med nogle mørke træfinerplader af ukendt årgang.

I vurderingsrapporten, som sælger har fået udført, står der blot, at el-installationer i loftet skal lovliggøres - ikke at selve lofterne er ulovlige.

Men alt hvad jeg kunnet finde af information på nettet om sådanne lofter, ser ud til at dømme dem ulovlige pga. brandfare, inklusive Bygningsreglementet (BR95).

Mit spørgsmål er derfor, om der er nogle undtagelser til Bygningsreglementet, som gør at de kan være lovlige - f.eks. tidspunktet for monteringen, som formentlig er sket i 1980erne eller tidligere? Eller andre forhold?

På forhånd tak

Lars
Lars2650
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12/02/2016 17:39

Re: "Ulovlige lofter" gode nok ifølge vurderingsrapport?

Indlægaf Sangeren » 15/02/2016 17:08

Hej Lars

Altså der er en god regel om at hvis det var lovligt da det blev lavet, er det også lovligt i dag. BR95 må jo så være ændringer efter 1995, hvilket så blot betyder at hvis du bygger nyt eller om, skal de nye regler følges. Men hvis du fjerner de nedhængte lofter, vil du så også få en forbedringsværdi ud af det. Så derfor er det ikke nødvendigvis en dårlig ide at ændre det, samtidig med at du får højere til loftet.

I forhold til elinstallationerne, så må el-synsmanden have vurderet at der er noget ved elinstallationerne der er ulovligt, og det skal selvfølgelig så udbedres, ellers der skal laves et tilbagehold i købssummen.
Sangeren
Elite Entusiast
Elite Entusiast
 
Indlæg: 74
Tilmeldt: 16/12/2015 12:00

Re: "Ulovlige lofter" gode nok ifølge vurderingsrapport?

Indlægaf Lars2650 » 17/02/2016 20:48

Okay - tak for svar :-)

vh
Lars
Lars2650
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12/02/2016 17:39


Tilbage til Om køb og salg af andele.

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster