Kære alle
Pga corona har vi ikke haft ordinær generalforsamling i år, men kun ekstra ordinær generalforsamling og en nød generalforsamling pga. Blackstone. Sidstnævnte medførte, at vi inden 1. juli har fået foretaget en ny valuarvurdering. I den forbindelse blev det pålagt bestyrelsen at udregne en ny andelskrone ud fra den beregning, der foreligger for den nuværende andelskrone (altså med den buffer etc. vi har for nuværende) som skal tages op på næste generalforsamling.
Mine to spørgsmål går nu på:
1) Er det lovpligtigt, at der afholdes ordinær generalforsamling i år eller kan bestyrelsen vente til næste år?
2) Vi skal sælge vores lejlighed med overtagelse 1/1 - 2021 og vil naturligvis gerne sælge til den andelskrone, der skal præsenteres på næste generalforsamling. Såfremt den først afholdes i marts 2021, kan vi så lave en reguleringsklausul?
Vores vedtægter siger således om reguleringsklausuler:
Generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende, selvom der lovligt kunne have været fastsat en højere pris. En eventuel reguleringsklausul i overdragelsesaftalen kan
alene godkendes, såfremt der i aftalen er indsat et maksimum for reguleringsbeløbet. Reguleringsklausulens formulering skal godkendes af andelsboligforeningens
bestyrelse, og bestyrelsen kan beslutte, at klausulen skal oprettes på enstandardformular.
Jeg er med på, at blot fordi andelskronen er på dagsordenen til en generalforsamling, så er det ikke ensbetydende med, at der kommer en højere/lavere andelskrone.
Håber nogen kan hjælpe og måske har stået i samme situation tidligere?
/Solejma