Hejsa!
Jeg er lige ved at købe et andelsrækkehus. Jeg har betalt depositum, og når der er solgt 80% går de videre til næste fase som er underskrift af "tegningstilbud". Tegningstilbud er som jeg kan forstå et dokument hvor jeg beder om at de vil have mig som andelshaver. Nå, men mit spm. drejer sig om, at i een af paragrafferne står der, at 3 forhold skal være opfyldt før de går igang med at bygge og sælge (at der skal være 80% solgt, at der skal foreligge tilladelse fra kommunen og at de opnår de planlagte lån). Men så står der også, at selvom de tre forhold er på plads, så forbeholder de sig retten til, at alligevel ikke sælge til mig. Dvs. (som jeg læser det), at de slet ikke er bundet til aftalen om at jeg køber det her rækkehus, hvis de f.eks. finder ud af, at det er mere gunstigt at sælge det til anden side lige før det er færdigt. Dvs. at jeg nu har lagt depositum (hvoraf jeg mister halvdelen, hvis jeg trækker mig nu), at jeg opretter bankgaranti, venter et helt år, og så har de ret til, at give mig en lang næse, når de har lyst til det.
Kan det virkelig være "lovligt" at indgå sådanne aftaler, hvor man som sælger kan trække sig, uden at betale erstatning eller lign, således at man f.eks. kan opnå en bedre salgspris, når boligen står klar?
Mvh. Camilla