Forhøjelse af boligafgift

Om bestyrelsens kompetance, pligter og rettigheder.

Forhøjelse af boligafgift

Indlægaf kis » 12/10/2009 13:39

I vedtægten står, at bestyrelsen kan beslutte at hæve boligafgiften, men ikke at beslutningen skal være motiveret.
Jeg ved, at forholdet mellem foreningen og dets medlemmer reguleres af vedtægten, Andelsboligloven og fx. Lov om leje.
Jeg er bevidst om, at lejeloven ikke direkte kan opfattes som retsgrundlag for andelshavere. Jeg opfatter dog, at lejelovens bestemmelser udtrykker minimumsværdier i forhold til andelshaveres retsstilling. Populært sagt, så opfatter jeg, at andelshavere ikke kan være ringere stillet end de, der bor til leje i andelsboligforeningen, her i konteksten huslejestigning/boligafgift. I Lov om leje står blandt andet, at kravet om lejeforhøjelse skal indeholde en beregning af lejeforhøjelsen med oplysninger om de afholdte udgifter.
Betyder det, at andelshavere, på lige fod med lejere, kan forlange at få konkrete oplysninger om, hvilke udgifter der vil stige eller er "generelle udgifter" en tilstrækkelig og gyldig begrundelse for at hæve boligafgiften ? Kan andelshavere yderligere forlange en skriftlig beregning af de omkostninger, der er afholdt og som fremover vil føre til øgede udgifter for foreningen og dermed til en forhøjelse af boligafgiften ?

På forhånd tak
kis
Novice på vej frem
Novice på vej frem
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 1/04/2009 13:01
Geografisk sted: esbjerg

Indlægaf aratan » 12/10/2009 18:10

du vedtager sammen med de andre andelshavere et budget på generalforsamlingen, baseret på jeres boligafgift, idet indtægterne defineres ud fra boligafgiften og udgifterne ud fra jeres forventede udgifter. Det giver de oplysninger du søger her...

du kan sagtens betale en større boligafgift end lejerne i samme bygning og dermed være væsentligt ringere stillet end lejerne. Du er som andelshaver ikke omfattet af huslejereguleringsloven. Som medejer af bygningen betaler du for dens drift og hvis udgifterne stiger så skal din betaling stige. Om det er rimeligt at udgifterne stiger er op til generalforsamlingen.
aratan
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 360
Tilmeldt: 19/01/2006 16:42
Geografisk sted: Østerbro

Indlægaf kis » 13/10/2009 10:01

Om det er rimeligt at udgifterne stiger er op til generalforsamlingen

Tak for dit hurtige svar, det er en stor hjælp, at få perspektiveret de spørgsmål som rumsterer. Problemet er, at stigningen er varslet til at træde i kraft pr. 1/1 10. Der afholdes først GF i april måned. Hvad sker der, hvis GF stemmer nej til forhøjelsen ?
kis
Novice på vej frem
Novice på vej frem
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 1/04/2009 13:01
Geografisk sted: esbjerg

Indlægaf aratan » 13/10/2009 11:58

Så må i enten køre med et underskud eller fjerne nogle udgifter...

I kan ikke drive forening uden et vedtaget budget, bestyrelsen og administrator varetager den daglige drift ud fra budgettet, uden et sådant kan de ikke betale regninger...

Forstår jeg dig rigtigt at der er varslet en forhøjelse af boligafgiften uden en forudgående generalforsamling? Er det tilladt i henhold til vedtægterne?
aratan
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 360
Tilmeldt: 19/01/2006 16:42
Geografisk sted: Østerbro

Indlægaf kis » 13/10/2009 12:31

uden en forudgående generalforsamling?

Ja, det er korrekt, at forhøjelsen af af boligudgiften endnu ikke er godkendt af GF. Det er lige præcist, hvad jeg ikke forstår er lovligt. Bestyrelsen fortolker tilsyneladende - kan beslutte - som der står i vedtægten vedr. boligafgiftsforhøjelse, som at de kan opkræve stigningen forud. Iflg. vedtægteren står der ikke, at det er lovligt, tværtimod.
kis
Novice på vej frem
Novice på vej frem
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 1/04/2009 13:01
Geografisk sted: esbjerg

Indlægaf aratan » 13/10/2009 13:49

jamen så går den ikke...

hvad siger vedtægterne helt specifikt om dette? kan du citere det relevante afsnit her?
aratan
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 360
Tilmeldt: 19/01/2006 16:42
Geografisk sted: Østerbro

Indlægaf kis » 13/10/2009 16:54

citere det relevante afsnit her?

Vedtægten - citat beg. :" Alle boligafgifter kan af bestyrelsen forhøjes med 3 måneders varsel med virkning pr. den første i en måned". Citat slut.
Med hensyn til årsregnskabet står der, at det skal godkendes på GF, ligeledes med hensyn til drifts- og likviditetsbudgettet.
kis
Novice på vej frem
Novice på vej frem
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 1/04/2009 13:01
Geografisk sted: esbjerg

Indlægaf aratan » 13/10/2009 20:39

jamen så er det jo godt nok... Dvs bestyrelsen kan varsle en hævet boligafgift og denne gælder så indtil næste GF, det er helt efter reglerne...

Om det så er passende i forhold til foreningens økonomi er noget generalforsamlingen beslutter ud fra det fremlagte budget...
aratan
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 360
Tilmeldt: 19/01/2006 16:42
Geografisk sted: Østerbro

Indlægaf kis » 13/10/2009 21:40

bestyrelsen kan varsle en hævet boligafgift og denne gælder så indtil næste GF, det er helt efter reglerne...

Det er glædeligt at vedtægten overholdes. Jeg kunne ikke lige forstå, at bestyrelsen må opkræve en stigning, før den er godkendt af GF. men det er jo så den "risiko" bestyrelsen løber eller en form for forventet efterbevillig alt efter, hvilket synspunkt man indtager.
Tak for hjælpen :-D
kis
Novice på vej frem
Novice på vej frem
 
Indlæg: 48
Tilmeldt: 1/04/2009 13:01
Geografisk sted: esbjerg


Tilbage til Bestyrelsen

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

cron