af Løvendahl » 18/12/2010 23:39
Et gammelt ordsprog siger:
Den der bestiller musikken skal også betale for den.
Den ældre dame skal ikke betale for regningen, medmindre hun overfor bestyrelsen har accepteret, at de må rekvirere en advokat for hendes regning. Har hun det?
Hvis ikke, er den ældre dame helt ude af billedet, hvad angår regningen. I forbindelse med inkassosagen bedes den ældre dame overfor inkassoadvokaten udbede et eksekutionsfundament. Det er det dokument, hvor hun enten efter en dom er blevet dømt pligtig til at betale, eller den aftale, hvor hun har skrevet under på, at hun vil betale bestyrelsens inkassoregning.
Det tyder på, at et sådan ikke eksisterer, og dermed eksisterer der intet krav mod hende, uanset rykkere og trusselsbreve om fogedret mm. Sådanne breve skal meldes til inkassobrancheforeningen eller advokatrådet (hvis det er en advokat), da det er overtrædelse af god inkassoskik, hvilket kan medføre bøder for inkassatoren.
Hun kan skrive et brev til det advokatfirma, som mener de har et tilgodehavende hos hende, og bede dem forklarer, hvorfor hun skal betale en regning for et stykke arbejde hos dem, som hun aldrig har bestilt!
Generalforsamlingen skal kun bruges til at godkende, at bestyrelsen må afholde udgiften på foreningens vegne - SÅ STEM NEJ til regnskabet som godkender det!
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.
Venlig hilsen
Løvendahl
Cand.jur.Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på
info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00