Vor AB har for 22 år siden gennemgået en sanering/renovering. Hermed blev boligafgifterne forskellige, alt efter hvad der blev lavet i de enkelte boliger, nyt køkken, baderum, forsatsruder mv. - med andre ord efter de enkelte andeles del af låntagningen.
Nu er lånene fra dengang blevet omlagt, med en besparelse i ydelsen. Min påstand er at besparelsen bør komme andelshaverne forholdsmæssigt til gode, men generalforsamlingen blokerer for denne - efter min mening - retfærdige regulering af boligafgifterne - som naturligvis vil betyde højere boligafgifter for nogle (50%) - og lavere for andre (50%) - da de samlede indtægter skal være uforandrede aht. driften. Det drejer sig om beløb mellem - 500 kr. til + 250 kr. Er det efter reglene at bibeholde en skæv fordeling af boligafgifterne - selvom alle er klar over det? Og kan bestyrelsen pådrage sig ansvar ved ikke at regulere?