I 2005 købte vi et hus med 3 lejligheder. Huset havde ifølge Københavns Kommune den klausul at det kun kunne købes, hvis der blev oprettet en lille andelsforening eller det kunne bruges som udlejningsejendom, hvis en person købte hele huset.
Vi var tre familier, der blev enige om at købe huset sammen og alle tre parter skrev under på et stiftelsesdokument for en andelsforening. Så stoppede enigheden.
Nu her næsten 4 år efter er der stadig ingen vedtægter for foreningen, fordi vi ikke kan blive enige om indholdet. To ud af tre familier har skrevet under på vedtægter udarbejdet af en advokat valgt af alle tre parter, men den 3. familie nægter fordi de nu har behov for at få fremleje ind i vedtægterne, hvilket de to øvrige parter ikke ønsker, da foreningen er så lille.
Den 3. familie er nu blevet udstationeret i udlandet i 2-4 år og har uden de to øvriges samtykke lejet/lånt deres lejlighed ud.
Kan vi på den baggrund ekskludere den 3.familie fra andelsforeningen og tvangssælge deres lejlighed?