Side 1 af 1

Altanforslag - hjælp!

Indlæg: 7/07/2019 17:25
af altanprojekt100
Vi er et par stykker der meget gerne vil have altaner i vores forening, men har lidt problemer når det kommer til udformningen af sådan et forslag.
Formand/administrator skifter hele tiden mening, og har skudt forslaget ned gang på gang pga diverse formalia (f.eks. usikkerhed omkring vedtægtsændring etc.)

Her er hvad vi forestiller os/hvad problemerne er:
    Altaner til dem der ønsker: Alternativ "tvungen" altan til alle - men det regner vi ikke med går igennem. Det kunne evt. sættes op som et "forslag A/forslag B" (så man kan stemme om B såfremt A er vedtaget)
    Betaling gennem lån i foreningen med tilsvarende øget boligafgift til de der har fået altaner.
    Afskrivning: Skal den øgede boligafgift kun køre så længe lånet er der, eller fortsætte (måske med evt. nedslag) for afsætning af penge til vedligehold. Er det noget der vil skulle skrives ind i vedtægterne eller ej? Kan man bare lade være med at skrive noget, og tage den til den tid? Der er allerede nogen der har altaner i foreningen. De er pt. en 20-30 år gamle, og der står intet i vedtægterne omkring hvem der står for vedligeholdelse af disse, hvilket også er lidt noget rod. Der er et stort ønske om udskiftning af disse altaner, hvilket giver os en chance for at vi kan "gøre det ordenligt". Dog er formanden ikke meget for at sætte det ind i vedtægterne.
    Pris. Hvor meget skal med i forslaget? Vi ved jo af gode grunde ikke hvad det koster førend folk har tilmeldt sig projektet endeligt. Vi har dog fået indhentet et tilbud på altaner til halvdelen af foreningen. Bør vi inkludere dette som et estimat?
    Er det en vedtægtsændring eller ej? Og hvorfor?

Så, hvad ville sådan et altanforslag - efter jeres mening - skulle indeholde for at det ville kunne stemmes igennem?
Noget andet vi skal være obs på?

Mvh
"Altanudvalget" :)