Godkendelse af ulovligt regnskab

Om indkaldelser, dagsorden, varsel, lovlighed, beslutningsdygtighed, afstemningsregler m.v.

Godkendelse af ulovligt regnskab

Indlægaf KFJ » 6/04/2005 23:05

Hejsa,

Jeg har nogle spørgsmål omkring lovligheden af et regnskab i den andelsboligforening hvor jeg bor og hvilke muligheder jeg har for at få regnskabet underkendt, da jeg finder det i strid med gældende lovgivning og aktuelle vedtægter i andelsforeningen.

For at starte fra en ende af, vil jeg starte med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling:

Indkaldelse til ordinær generalforsamling:
Af skrivelse dateret den 1. marts 2005 indkaldes der til ordinær generalforsamling. Vedlagt er et regnskab hvor formanden har underskrevet sig både som formand og kasserer.
Det oplyses desuden i den vedlagte dagsorden til generalforsamlingen under punkt 5, at Kassereren er afgået - grundet eget ønske.

I henhold til følgende vedtægter for foreningen mener jeg at regnskabet er ulovligt:

§28 stk. 2 - Foreningens årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af hele bestyrelsen.

§24 stk. 2 - Bestyrelsen består af 5 medlemmer: Formand, næstformand, kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer.

§24 stk. 7 - Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtrænder suppleanten i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling osv. osv.

§25 stk. 1 - Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, såfremt han eller en person, som han er beslægtet eller besvogret med eller har lignende tilknytning til, kan have særinteresser i sagens afgørelse.

Desuden modtog andelshaverne den 10. marts 2005 en skrivelse dateret den 8. marts 2005 om at den ordinære generalforsamling måtte flyttes til 6. april 2005.

Alene det at den ordinære generalforsamling nu er blevet afholdt i april er en tilsidesættelse af vedtægternes §19 stk. 2 - Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned med følgende dagsorden osv osv.

Den ordinære generalforsamling:
Under generalforsamling dags dato har jeg gjort opmærksom på at jeg anser regnskabet for ulovligt i henhold til gældende lovgivning, samt foreningens vedtægter (de førnævnte), og stemmer imod det. Det kommer frem at kassereren samme dag som regnskabet skulle underskrives vælger at fratræde efter mere end 3 år på posten og at suppleanten hellere ikke ønskede at underskrive regnskabet.

Slutningen blev at den tilbageblivende del af bestyrelse opfordrede mig til at melde dem til politiet og oplyste til generalforsamlingen at regnskabet er lovligt. Regnskabet blev godkendt og bestyrelsen blev til slut genvalgt.

Det skal til sidst bemærkes at jeg tidligere har ligget i retsag med den samme bestyrelse omkring en opsat parabol - en sag som de i retten hævede, og at de i to omgange har afpresset mig - ved første afpressning fik jeg først bekræftet en lejlighed, 9 dage før jeg skulle flytte ind fik jeg så at vide at jeg ikke alligevel ville få lejligheden fordi jeg ikke ville gå ind for deres afpresning. Anden afpressning var en regulær pengeafpressning på skrift som de dog opgav pga. min advokat (han er desværre ikke længere aktiv).

Hvordan skal jeg forholde mig og er der andre muligheder end en politianmeldelse ? Som det kan ses er det på tide at få sat en stopper for disse ulovligheder og jeg kan ikke regne med at få et flertal til at vælte bestyrelsen hos de andre andelshavere.
KFJ
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 6/04/2005 22:24
Geografisk sted: København

Indlægaf HansL » 7/04/2005 23:34

Det kunne være interessant at vide, hvorfor kasseren valgte at fratræde, og hvorfor suppleanten ikke ønskede at underskrive regnskabet. Var der noget galt med regnskabet, i deres øjne?
Venlig hilsen
HansL
HansL
Moderator
Moderator
 
Indlæg: 238
Tilmeldt: 19/03/2004 17:18
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlægaf KFJ » 8/04/2005 07:47

Ja, det ville jeg også gerne vide.

Officielt pga. personlige grunde blev det oplyst på generalforsamlingen. Og jeg kunne ikke få bekræftet at det virkede mærkeligt at kasseren efter flere år på posten lige vælger at stoppe den dag da regnskabet som kasseren selv har været med til at lave skal underskrives. Kunne hellere ikke få en god forklaring på at hvorfor suppleanten så ikke trådte til.

Ovenståede forklaring kom selvfølgelig fra formand og næstformand. Kasseren var meget belejligt end ikke mødt op.

Uofficielt går der rygter om noget tyveri, men jeg har ikke kunne finde ud af om der er hold i de rygter og hvilken slags tyveri der skulle være tale om og har derfor valgt ikke at være den der selv hopper med på rygte-vognen.

Desuden er der lavet arbejder (faldstammer) for 5.9 mill + plus at det pludselig blev ca. 700.000 dyrere. Altså for ialt ca. 6.6 mill.

Da jeg ved at formanden ikke holder sig tilbage for at tilsidesætte vedtægterne (se første indlæg) eller afpressning så ville jeg gerne finde ud af hvor jeg kan henvende mig for at få kulegravet alt i forening og få de "skumle" ting frem i lyset.

Er politiet eneste løsning og vil de tage det seriøst på baggrund af de oplyste ting som jeg har nævnt her ?
KFJ
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 6/04/2005 22:24
Geografisk sted: København

Indlægaf MCH » 24/10/2006 19:48

Hej Kim

Det lyder lige så skørt som det der foregår i min A/B... Så du er ikke alene :smile2:
Var intern revision for to år siden. På trods af en masse mærkelig ting, så stemte beboerne næste enstemmigt for godkendelse af regnskabet.
Det er svært at leve m. Men du må blive ved, hvis man orker at fremføre en saglig kritik.
Tro på det.

Mvh MCH
MCH
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 12/01/2006 00:49
Geografisk sted: Frederiksberg

Indlægaf zuma » 25/10/2006 08:17

Det er så vigtigt, at man får skrevet ind i referatet, at man mener, at regnskabet er ulovligt og derfor stemmer imod. Så har man i hvert fald sin ryg fri.
zuma
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 11/06/2004 15:44


Tilbage til Generalforsamlinger

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster

cron