Side 1 af 1

En suppleants rettigheder

Indlæg: 22/10/2005 19:16
af falbe
Vi har en delt bestyrelse omkring godkendelse af en vurderingsrapport på en af lejlighederne. Andelshaveren til den lejlighed som er blevet vurderet er selv bestyrelsesmedlem, og derfor inhabil.

Spørgsmålet er så, om jeg som suppleant opnår nogen stemmeret i netop denne sag eftersom at et medlem er blevet inhabil.

I vedtægterne står jo, at en suppleant indtræder i bestyrelsen når et medlem fratræder i valgperioden, men kommer i øvrigt ikke ind på spørgsmålet omkring inhabilitet andet end at nævne, at et bestyrelsesmedlem ikke må være med til behandlingen af en sag han har særinteresser i.

Kan man anse dette bestyrelsesmedlem for at være "fratrådt" i den konkrete sag, eller er det så bare de resterende bestyrelsesmedlemmer som må afgøre sagen - uden suppleantens stemme?

Sagen haster, så helst et hurtigt svar.

På forhånd tak

Indlæg: 22/10/2005 19:31
af 4ndelshaveren
Det må man sige ja til. Suppleanten overtager rollen når et bestyrelsesmedlem er inhabil. Så det kan i roligt gøre.

Indlæg: 22/10/2005 20:02
af Korkia
Er ikke helt enig, i det vedtægterne her klart siger at et bestyrelsesmedlem skal være fratrådt, før en suppleant kan blive bestyrelsesmedlem.

Mener der er en stor forskel i at være inhabil og være fratrådt.

Rent teoretisk tænkt, så holder du jo op med at være suplleant det øjeblik du træder ind i bestyrelsen, så når næste sag punkt på bestyrelsens dagsorden skal behandles og han kommer tilbage som bestyrelsesmedlem, træder du jo så ud igen og så er du så hverken suppleant eller bestyrelsesmedlem længere.

Men det er jo også at være lidt af en flue****** :-)