Man kan læse en aarhus historie her:
http://www.aarhus.dk/aa/portal/lokal/aarhusc/indhold?articleId=14580&_refresh=true
Kopi herunder:
Boligløs efter indbringende boligsalg
I Camilla Møller Nielsens andels-forening tjente hver enkelt boligejer flere hundredetusinde kroner på at opløse foreningen og sælge ejendommen til en privat investor. I dag er hun desperat boligsøgende, men stadig glad for at hun solgte sin lejlighed.
For to et halvt år siden vandt den 25-årige butiksmedarbejder Camilla Møller Nielsen i lotteriet.
Sådan føltes det i hvert fald, da hendes navn blev udtrukket fra ventelisten til en toværelses andelslejlighed på Christen Købkes Gade i centrum af Århus. Andelen kostede kun 188.000 kroner, og den månedlige husleje var på 1.750 kr. inklusive forbrug af varme og el.
Halvandet år senere besluttede hun sammen med de 76 andre andelshavere at opløse foreningen og sælge ejendommene til et privat investeringsfirma.
Det var en god forretning.
Camilla Møller Nielsen fik 550.000 kroner for sin lejlighed. En skattefri fortjeneste på 362.000 kroner på en lejlighed, hun havde købt 18 måneder forinden:
»Det var svært at sige nej til. Hvornår får jeg igen chancen for at tjene så mange penge på så kort tid,« fortæller Camilla Møller Nielsen, der siden har afviklet sin kassekredit, købt en computer, været på ferie i London og holdt en stor fest for familie og venner med fri bar for at fejre den økonomiske gevinst.
Salget har en pris
Men salget af en andelsbolig kan også have sin pris. Til september skal Camilla Møller Nielsen være ude af lejligheden i Christen Købkes Gade, og det er endnu ikke lykkedes hende at finde en ny bolig:
»Jeg er meget overrasket over, hvor svært det har været at finde noget at bo i. Selvom jeg har tjent så mange penge, kan jeg højest købe noget til en million - og held og lykke med det i Århus,« lyder det opgivende fra Camilla Møller Nielsen.
Investeringsfirmaet har ellers tilbudt hende at købe en ny andelslejlighed, efter at de har renoveret samtlige lejligheder. Men det har hun ikke råd til. Efter sommerferien skal hun leve af SU, og andelsprisen for en toværelses på størrelse med den, hun flytter fra, er steget til 230.000 kroner, mens huslejen er fordoblet til 3.660 kroner plus forbrug.
Stigende tendens
Flere og flere andelshavere gør ellers det samme som Camillas andelsforening. Ideen er, at samtlige beboere bliver enige om at opløse andelsforeningen, omdanne deres ejendom til udlejningsejendom og sælge den til markedsprisen. Dermed kan de omgå loven om fastsatte maksimalpriser og få en langt højere salgspris:
»Prisen på mange andelsforeninger er sat alt for lavt i forhold til den reelle salgspris. Hvis andelshaverne kan blive enige om at rømme hele ejendomme, så en privat investor kan købe en tom opgang og straks gå i gang med ombygningen, eksploderer salgsprisen og dermed andelshavernes fortjeneste.« forklarer advokat Torben Winnerskjold.
Lovgivning en jungle
Mægler og valuar Oluf Degnbol fra Nybolig Erhverv i Århus kender problemstillingen, men han mener ikke, at situation kan ændres med den nuværende lovgivning.
»Reglerne for vurderinger af andelsboliger er en jungle, og der er ikke nogle faste holdepunkter. Når vi laver en valuar-vurdering, er vi af ansvarsgrunde nødt til at vurdere relativt restriktivt, og derfor bliver vurderingen ofte lavere end det, man rent faktisk kan sælge ejendommen til, hvis man sælger den som udlejningsejendom,« forklarer han.
Ifølge en undersøgelse fra BG Bank indeholder danske andelsboligforeninger skjulte værdier for otte mia., fordi ejendommene er vurderet lavere end markedsprisen.
Både godt og skidt
Blandt advokater, pengeinstitutter og kreditfore-ninger er der enighed om, at udviklingen i Århus har både fordele og ulemper. På den ene side strider ejendomssalgene mod hele andelstanken om prisbillige boliger, men på den anden side betyder udviklingen, at tilskyndelsen til ulovlige penge under bordet fjernes:
»Ideen om andelsboligen som et socialt projekt udhules i det øjeblik, man opløser en forening for at få pengene i egen lomme. Så er det pludselig markedskræfterne, der hersker. På den anden side undgår vi det sorte boligmarked, hvor folk betaler 200.000 kroner for et tæppe - for at få lov til at købe en andel,« mener Per Sønderup, områdedirektør i Sparekassen Kronjylland. Han understreger også en anden væsentlig gevinst:
»Når en investor opkøber og renoverer gamle ejendomme, øges kvaliteten af den samlede boligmasse, og det er jo positivt. Samtidig er det selvfølgelig med til at hæve det generelle prisniveau, og dermed bliver det endnu sværere for førstegangskøbere og folk med lave indkomster at købe en bolig i centrum af de større byer.«
Af LISBETH BJERRE