Er det en fordel at sælge ejendommen ?

Salg af foreningens ejendom for at opnå stor økonomisk gevinst.

Er det en fordel at sælge ejendommen ?

Indlægaf Mortenbak » 17/03/2005 16:37

Hej

Også i min AB kører rygterne om salg af ejendommen. Der har været en ejendomsmægler og se på ejendommen.

Vi er ca 55 andele og har en gæld på 22.mio Ydermere ser det ud til at vi indenfor 5-10 år skal have nye vinduer og facade på hele ejendommen. Hvis det koster i omegnen af 10.mio kr ryger vores i forvejen høje husleje op i skyerne.

Jeg kan ikke finde ud af min holdning til dette.

Er det en god ide at sælge denne gældsplagede ejendom
Mortenbak
Novice
Novice
 
Indlæg: 28
Tilmeldt: 12/09/2004 15:45

Indlægaf Peter » 17/03/2005 18:45

Jeg kan ikke se, hvorfor jeres ejendom skulle være "gældsplaget". Der er da intet som helst galt i at låne i en ejendom - det er da helt naturligt.

Dette forums ejer, Jens Arentoft, har et eller andet sted skrevet et ganske godt generelt svar, hvori det anbefales at beholde ejendommen i andelsforeningen, og overgå til valuarvurdering. Jeg håber at dette er nogenlunde korrekt refereret - ellers beklager jeg!

Hvis en ejendom skal have ny facade og nye vinduer, så vil det også indgå i køberens vurdering af den pris, han er villig til at betale jer. Og hvis en køber er villig til at betale en høj pris for ejendommen, så vil en valuar også kunne vurdere den højt. Ejendommen bliver jo ikke mere værd, bare ved at blive solgt. Og hvis den sælges, er der pludselig en, der skal til at tjene penge på jer - hvorimod I gennem andelsforeningen udelukkende skal tjene jeres egne interesser.

Hvis bestyrelsen ikke er eller føler sig klædt på til at håndtere en stor renoveringsopgave, så er det vel muligt at købe sig til hjælp ude i byen. Det kunne man jo overveje, før man sælger ud.

Har du i øvrigt set den nyeste offentlige ejendomsvurdering af jeres ejendom? Måske er den allerede blevet vurderet højere. Se www.vurdering.toldskat.dk
Peter
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 328
Tilmeldt: 15/02/2005 13:20

Indlægaf Mortenbak » 17/03/2005 21:18

Det kan du have ret i.... Men det er sådan i øjeblikket at andelsværdien er på små 60.000 kr. for en 2Vér huslejen er på 3700 ex varme og vi har ikke nogen bredbånd eller internet indlagt i ejendommen. En facaderenovation vil påføre os endnu en huslejestigning.

En ny vurdering kan måske give en lille stigning, men så stiger vores ejendomsskat og dermed vores husleje yderligere.

Jeg har foreslået bestyrelsen at man deler gælden mere ud mellem andelshavere og forening, så vores andelsindskud og husleje kommer til at hænge bedre sammen. Problemet er så om andelshaverne har mulighed for at låne pengene i banken.

Som det ser ud nu har vi ikke en mulighed for at bytte til andre boliger(det er prøvet flere gange uden held). Folk vil gerne have et højt andelsindskud og en relativ lav husleje. Hos os er det omvendt.

Folk i ejendommen her er meget tændte på at "score" gevinsten og flytte. Sådan virker det i hvert fald :smile9:
Mortenbak
Novice
Novice
 
Indlæg: 28
Tilmeldt: 12/09/2004 15:45

Indlægaf Peter » 17/03/2005 21:25

Mortenbak skrev:En ny vurdering kan måske give en lille stigning, men så stiger vores ejendomsskat og dermed vores husleje yderligere.

Nej. Andelsboligforeninger betaler ikke ejendomsværdiskat, men kun grundskyld. Grundskylden beregnes alene af grundværdien, som vurderes af det offentlige. En valuarvurdering (som foretages af en ejendomsmægler) vil ikke påvirke den offentligt fastsatte grundværdi. For de nuværende andelshavere vil en højere vurdering foretaget af en valuar altid være en fordel.

Mortenbak skrev:Jeg har foreslået bestyrelsen at man deler gælden mere ud mellem andelshavere og forening, så vores andelsindskud og husleje kommer til at hænge bedre sammen. Problemet er så om andelshaverne har mulighed for at låne pengene i banken.

Det vil ikke nødvendigvis være en fordel. Det er kun andelsforeningen, der kan optage de helt billige realkreditlån. De enkelte andelshavere ville i stedet skulle optage banklån, der selv ved pantsætning vil være dyrere. Dog vil de enkelte andelshavere have skattefradrag for renterne - det har andelsforeningen ikke. Samlet tror jeg dog, at det i de fleste tilfælde vil være en fordel af have gælden placeret i andelsboligforeningen.
Peter
AndelsGuru
AndelsGuru
 
Indlæg: 328
Tilmeldt: 15/02/2005 13:20

Indlægaf jeppebo » 17/03/2005 22:49

Som andelsboligforening er det særdeles oplagt at renovere nu hvor det er billigt at låne. I skal inden i optager lån få foretaget en evaluarvurdering af ejendommen og med den i hånden kan i gå i banken. Efter renoveringen vil i måske stige lidt i husleje men jeres andelskrone vil være mere værd fordi i får ny valuarvurdering. Vi steg 300 procent ved den måde.

Jeg syntes ikke det lader til i har en dyr husleje for Københavnerniveau.
jeppebo
Novice
Novice
 
Indlæg: 21
Tilmeldt: 28/02/2005 12:56
Geografisk sted: København

Indlægaf Mortenbak » 18/03/2005 00:56

Jeg er godt klar over at vi sagtens kan få vores andelskrone til at stige, men det er uinteressant medmindre man påtænker at sælge... eller at låne penge i sin friværdi... men det koster stadig penge og for øvrigt er der stadig langt billigere lån til ejerboliger.

Problemet i min AB er at hvis man er heldig at arve,vinde eller på anden vis få en pose penge kan man ikke bruge dem til andet end funny & shake tyggegummi.

Vi kan ikke få en billigere månedlig udgift ved f.eks at betale vores private boliglån ud. i hvert tilfælde ikke som tingene er nu.

Med hensyn til at foreningen bærer gælden.. er det rigtigt at den kan låne billigere, men det betyder samtidig at de enkelte heller ikke har deres opsparing via indbetalinger på deres private lån. Huslejen i en andelsforening må vel sidestilles med huslejen i en lejebolig. Selvfølgelig har du en lille stigning i andelskronen men du har ingen fradrag og ingen månedlig opsparing, medmindre din tidshorisont er meget lang
Mortenbak
Novice
Novice
 
Indlæg: 28
Tilmeldt: 12/09/2004 15:45


Tilbage til Salg af foreningens ejendom

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster

cron