Min mor er medlem af en andelsboligforening, hvor den valgte bestyrelse tilsyneladende ikke har viden om eller indsigt i helt grundliggende principper om fx. foreningsret eller den enkelte andelshaveres retstilling.
Jeg har fx. aldrig været i tvivl om, at min mor som andelshaver har ret til at læse bestyrelsens protokollat. Jeg er meget glad for at få bekræftet min viden på denne portal.
Jeg har heller ikke været i tvivl om, at enhver har ret til aktindsigt eller kan lade sig repræsenterer af fx. en bisidder.
Problemet er at både bestyrelsen og den den valgte administrator tilsyneladende ikke mener, at de skal følge de Love og regler der gælder "ude i samfundet" i nærmest stort og små. Det er som, om de mener, at andelsboligforeningen, fordi den er privat drevet, ikke er omfattet af andre love og regler end de, der er beskrevet i vedtægterne.
Sådan er det naturligvis ikke, men det er et stort og tidskrævende problem, at bestyrelsen med opbakning fra den nuværende administrator
har indtaget en fuldstændig utilnærmelig position, ihvertfad når det gælder helt grundlæggende rettigheder for andelshaverene.
Hvad stiller vi op ?
Ja, vi kan naturligvis gå rettens vej, men vi ønsker jo ikke krig, splid og ballade. Det kan naturligvis blive konsekvensen at anlægge en sag, for det er naturligvis helt uantageligt, at en valgt bestyrelse med opbakning fra en administrator, hvor der vist nok er tilknyttet en advokat, tilsyneladende har valgt, at anbringe en foreningen udenfor de demokratiske spilleregler og rammer, som heldigvis gælder her til lands.
Er der nogen på debatsiden, som har lignede erfaringer og hvordan har I handlet ?
Med venlig hilsen
Kis