af kis » 16/01/2010 16:17
Det er åbenlyst, at jeg har brug for advokatbistand både mht. bestyrelsens beslutning om, at de vil ændre i min boligaftale samt Indsigtsret efter Persondataloven.
Jeg vil blive glad, hvis nogen her i netværket kan anbefale én eller flere advokater, hvis kompetenceområde er Andelsboligloven, vedtægter samt andelshaveres rettigheder ?
I det brev jeg har modtaget vedr. indsigtsret meddeles jeg ikke, hvordan bestyrelsen/administrator i fremtiden vil agere i forhold til indsamling, registrering, behandling og formidling af private og personfølsomme oplysninger.
Jeg har altså ikke fået garanti for, at best. og admin. fremover vil handle i overensstemmelse med Persondataloven, hvilket konkret fx. kunne være en samtykkeerklæring, hvor jeg og andre medlemmer af AB, mundtligt eller skriftligt indvilger i, dels at foreningen registrerer private oplysninger, dels at vi skriftligt meddeles når oplysninger om os behandles jf. Persondataloven.
For mig betyder det iøvrigt, at jeg ingen garanti har for, at jeg fremover automatisk vil modtage meddelelse om den behandling, som åbenbart pågår vedr. min altan.
Jeg føler, at andelshavere som ikke har juridiske forudsætninger, som mig selv, ikke har reel mulighed for at fastholde åbenlyse rettigheder, hvis man er så uheldig, ar man ved et tilfælde får valgt en formand og bestyrelse, som handler ud fra lystprincippet og uden hensyn til lov og ret. Ulovligt kan åbenbart gøres lovligt, når det ulovlige blot sker i et demokratisk organ idet besltyrelsens beslutninger tilsyneladende er ukrænkelige.