Så har jeg atter brug for hjælp/gode råd!
Jeg sidder i disse dage og sender rykkerskrivelser ud til 2 beboere, som endnu ikke har betalt deres forfaldne boligafgift samt andet udestående.
Jeg bruger meget tid på det, og vil gerne vide, om andre andelsboligforeninger evt. opkræver et rykkergebyr? Og hvis I gør, hvor stort er beløbet så? Tilfalder rykkergebyret foreningen eller formanden?
Ved salg af andele og klargøring af alle papirer til salget, syn, etc. etc., opkræver andre andelsforeninger så et beløb til dækning af arbejdet? Og hvor meget beløber det sig til i de forskellige foreninger?? Og hvem tilfalder beløbet? Foreningen eller formanden?
Jeg vil blive meget taknemmelig for forskellige svar, så jeg kan blive lidt klogere på dette område!!
Venlige hilsner
Lis