af Løvendahl » 28/10/2011 01:05
Tak for henvisningen Jens, som jeg i det følgende har taget udgangspunkt i.
Du er meget sympatisk, når du skriver, at det umiddelbart ser voldsomt ud – selv er jeg helt oppe og ringe i det røde felt, og nu skal jeg fortælle hvorfor.
I ABF’s standardvedtægter om hvem, der kan optages som medlemmer, hedder det i § 3 stk. 2 følgende:
Som andelshaver kan endvidere med bestyrelsens godkendelse optages en person eller en juridisk person, som har købt andelen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. Denne andelshaver skal betale boligafgift og andre beløb, der opkræves af foreningen, frem til det tidspunkt, hvor andelen er videresolgt. Denne andelshaver kan ikke fremleje boligen/erhvervsandelen, har hverken stemmeret eller mulighed for at stille forslag på andelsboligforeningens generalforsamling, …
Det er et grundlæggende princip inden for dansk ret, at to aftaleparter ikke kan bestemme tredjemands retsstilling, men det blæser ABF højt og flot på!
Andelsforeningen og andelshaveren kan ikke gyldigt aftale, at hvis andelshaveren går konkurs, så må andelshaverens konkursbo godt indtræde i andelshaverens forpligtelser (boafgift mm.), men konkursboet må ikke indtræde i andelshaverens rettigheder (eksempelvis stemmeret på generalforsamlingen).
Om kommunen, der også er en juridisk person, hedder det i Andelsboliglovens § 2, stk. 7:
Kommunen kan ikke betinge sit medlemskab af indflydelse på ejendommens eller foreningens drift udover, hvad stemmeret for de af kommunen overtagne andele berettiger til.
I denne lovbestemmelse fremgår det klart, at kommunen har stemmeret i forhold til, hvor mange andele denne juridiske person ejer. Det er derfor grov forskelsbehandling, hvis andre juridiske personer ikke har samme stemmeret.
Jeg skal lige minde alle læsere om, at ABF’s standardvedtægter IKKE er en lov, og ABF er ikke en offentlig myndighed, men et privat foretagende. Det er derfor en privat organisation, der har udarbejdet standardvilkårene. ABF’s vedtægter er alene udtryk for ABF’s politiske holdning og meninger om, hvordan en vedtægt bør se ud i deres øjne. Der er derfor ingen garantier for, at ABF’s standardvedtægter overholder andelsboligloven. ABF skriver selv om sine vedtægter, at de kan bruges som inspiration for den enkelte forening, og at de kun er vejledende.
Den vedtægt, der bliver vedtaget på generalforsamlingen i en andelsboligforening, skal overholde andelsboligloven samt andre love og juridiske grundsætninger.
Ingen panthaver i en andelsbolig skal regne med, at denne på noget tidspunkt bliver nød til købe andelsboligen, for at beskytte sit pant! Derfor skal denne panthaver respektere vedtægten, hvis en juridisk person ikke må erhverve andelen, og panthaverne kan i disse tilfælde ikke købe andelen. Omvendt, må panthaveren godt købe andelen på tvangsauktion, skal foreningen respektere, at panthaver er et fuldgyldigt medlem, hvad angår rettigheder og pligter i den periode, hvor panthaveren må eje brugsretten til en andelsbolig.
Om ABF's standardvedtægts § 3, stk. 2, skal respekteres i en konkret sag, er det i sidste ende op til domstolene at træffe afgørelse om.
Opsummeret opstiller ABF’s standardvedtægts § 3, stk. 2, vilkår overfor bestemte medlemmer, der direkte strider mod dansk ret!
P.S. Det er altid interessant for alle at høre, hvordan et problem blev løst i sidste ende, husk derfor at skrive, hvordan problemet blev løst.
Venlig hilsen
Løvendahl
Cand.jur.Kontakt mig hos Justa Advokatfirma på
info@justa.dk. - tlf: 75 71 10 00