Proformaudlejning af værelse

Emner om udlejning af andelsbolig, lejekontrakter, lejens størrelse og andelsboligforeningens lejere.

Proformaudlejning af værelse

Indlægaf ronnieidnielsen » 22/08/2010 21:09

Jeg er bestyrelsesmedlem i en andelsboligforening, hvor en andelshaver ønsker at "udleje et værelse". Vi mener imidlertid i bestyrelsen at der er tale om camoufleret fremleje, hvad der for foreningen er helt uacceptabelt - og er i tvivl om, hvordan vi bedst håndterer situationen.

Den pågældende andelshaver fraflyttede lejligheden 05/2008 for at "prøve at bo på landet". Siden har lejligheden været fremlejet i de maksimale to år selv om fraflytningen ikke synes at have haft midlertidig karakter, hvilket ellers er et krav for at fremleje kan finde sted. Bestyrelsen har ikke formelt været spurgt om lov til fremleje, men har accepteret denne, da der var præcedens på området.

Andelshaveren hævder nu at være tilbageflyttet til foreningen og presser på for at få lov til at udleje et værelse. Det har imidlertid fra starten været bestyrelsens fornemmelse, at der er tale om et forsøg på at omgå bestemmelserne om fremleje for at undgå at skulle sælge i et svigtende marked.

Denne fornemmelse bestyrkes af det udspil til en kontrakt, der er blevet forelagt bestyrelsen. Kontrakten lægger op til, at lejeren betaler 4000/md for et værelse på 16m2. Værelset er det største værelse (stuen) i en klassisk toværelses arbejderlejlighed, hvor det andet beboelsesrum er 9m2. Beløbet overstiger den månedlige boligafgift inklusiv internet, kabel-tv, vand, vask og a/c-varme. Hermed er lagt op til at lejeren overtager lejlighedens hovedrum (og eneste reelle opholdsrum) og samtidig afholder de samlede omkostninger plus lidt til.

For andelshaveren kan det være en god forretning at "udleje" efter denne model, da andelen er betalt ud, hvorfor der ikke er ydeligere omkostninger til finansiering af denne. Samtidig kan en proformaadresse i foreningen udløse et stort (uberettiget) kørselsfradrag. Herved vil andelshaveren vinde ved at lade tiden gå i håb om bedring på markedet for andelsboliger i de kommende år.

Andelshaveren ses sjældent (læs: stort set aldrig) i foreningen og det forekommer usandsynligt at vedkommende reelt bebor foreningen, ligesom det forekommer meget usandsynligt, at vedkommende har intentioner om fremadrettet at have bopæl i det lille værelse på 9m2.

Foreningen (der er en lille forening med ni andelshavere og en permanent lejer) har de senere år været tynget af mange fremlejere med begrænset eller ingen ansvarsfølelse i fht foreningen. Derfor vil vi gerne begrænse spekulationsbetonet fremleje (herunder camoufleret fremleje) mest muligt.

Ifølge vedtægterne er det bestyrelsen, der træffer beslutning om betingelserne for udleje.

Hvad kan/bør vi gøre?

Mvh
Ronnie Nielsen
ronnieidnielsen
Bruger
Bruger
 
Indlæg: 6
Tilmeldt: 22/08/2010 18:44

Indlægaf molan » 8/09/2011 12:58

Klassisk tilfælde, det ville være super hvis du kunne skrive hvad det skete?
molan
SuperGuru
SuperGuru
 
Indlæg: 519
Tilmeldt: 23/08/2011 22:15


Tilbage til Udlejning og lejere

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster