af pkn » 5/12/2011 05:58
Sagen om min overbo har stået på siden medio august. Der har igen denne weekend været fest og larm, til stor gene både for os og hans anden nabo, en ældre dame over 80 år, der ikke får sovet på grund af hans larm.
I lang tid har bestyrelsen nægtet at have noget med indflytningen at gøre. Det er næstformanden, der har det afgørende ord i bestyrelsen, og det er ham folk henvender sig til om diverse forhold i foreningen.
Jeg har flere gange spurgt ham direkte om hans kendskab til beboeren, og han har nægtet at have nogen viden om det. Desuden har han været meget vævende i sin holdning til vedtægterne i denne sag, hvor han ellers kan være skarp nok normalt.
Sagen har været hos foreningens advokat i over en måned nu, og efter jeg har presset på dukkede der først en vedtægt fra 1989 op som blev antydet var gyldig, da den jo var underskrevet.
Sidst har jeg fået en mail fra advokaten hvor jeg citerer følgende:
”Efter det for mig oplyste findes der ikke et protokollat, hvorved der er givet tilladelse til fremleje.
Som jeg forstår det, er tilladelsen til fremleje således alene givet ved telefoniskhenvendelse til næstformanden i foreningen, XXXXXXXXXXXX. Der er trods alt tale om en andelsboligforening, der ”sagsbehandler” uformelt.
Dette er baggrunden for at du ikke har kunnet få kopi af protokollat eller lign.”
Formanden hævder og sandsynligvis med rette intet at kende til telefonsamtalen.
Spørgsmål:
Er næstformanden ikke syltet så stærkt ind i sagen, at han bør erklæres indhabil?