Kære Jens Arentoft.
Vi har gennem længere tid været uenige i fortolkningen af vores vedtægter angående fremleje. Uenighederne har nu nået et punkt, hvor foreningen har svært ved at fungere, idet vedkommende, der indtager særstandpunktet, nægter at deltage i møder, underskrive referater eller deltage i fællesforpligtelser.
Vi er en lille I/S-forening med 5 andele, hvoraf een andelshaver finder belæg i paragraf 9.3 i vores vedtægter for at nægte anden andelshaver at leje et værelse ud til en kammerat. Paragraf 9.3 lyder:
"Fremleje eller lån af enkelte værelser kan tillades af interessentskabet på de af det fremsatte betingelser"."
Der er ikke fremsat nogle betingelser fra foreningens side, og 4 ud af 5 andelshavere/interessenter mener, at kompetencen ligger hos foreningen og ikke hos den enkelte. Med andre ord mener flertallet ikke, at foreningen kan blande sig i, hvem der bor sammen med hvem, sålænge husorden overholdes og sålænge andelshavere selv bebor lejligheden.
Det skal bemærkes, at der ikke er nogle problemer i status quo; nemlig at andelshaveren nu bor sammen med pågældende kammerat. Heller ikke vedkommende, der står alene med sin fortolkning af paragraf 9.3, mener, at der er nogle problemer, og han har mundligt tilkendegivet dette ved møder. Alligevel nægter han at underskrive referat og vedtægtsændring, der stadfæster status quo. Det er til gengæld et problem for os andre, idet han da i tilfælde af salg kan nægte (og har nægtet en gang allerede) at godkende købskontrakter med henvisning til paragraf 9.3.
Mit spørgsmål er; kan en enkelt andelshaver nedlægge veto mod vedtægtændringer, selvom han de facto har tilladt et forhold, der i følge ham selv er i strid med selvsamme vedtægter? Og i bekræftende fald; står vi da uden mulighed for fremtidige vedtægtændringer af enhver art, hvis blot een andelshaver uden videre argumentation lægger armene over kors?
Med venlig hilsen
Søren Sørensen